Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134 H. K. Rask. Udsigt over den iråniske, indiske og malebariske Sprogklasse.
Ifølge Colebrooke i As. Res. Tom. 7. har Surasvaternes egentlige
Sprog været Pråkrit og Kanjakubyaernes (Kanoje i Oude er
Hovedstaden) Hindi’ (Vraja?) Grundlaget i Hindostansk. Ed. Rev.
Jan. 1807. (S. 291).
Bemærkninger om de iranske og indiske sprog,
knyttede til den foregående afhandling.
Af Ludv. F. A. Hlmmer.
Den på de foregående blade trykte afhandling findes
mellem den samling af Rasks håndskrifter, der efter hans død over*
lodes det kongelige bibliothck og er mærket nr. 120. (sml. Rasks
samlede afhh. III, s. 34). Den håndskrevne afhandling udgår
24 sider foruden titelbladet, der med Rasks egen hånd har
følgende påskrift: »Udsigt over den iråniske, indiske og
male-bariske Sprogklasse«. De forandringer, jeg har tilladt mig,
angå væsentlig retskrivningen, som jeg har søgt såvidt som
mulig at bringe i overensstemmelse med Rasks eget system;
jeg har således rettet afgjorende s. 125 til af gårende, Orændse
enkelte gange til Grænse, da Rask selv s. 122 skriver grænser
uden d; ligeledes er x flere steder rettet til ks o. s. v. Derimod har
jeg ikke villet foretage nogen forandring med ø (f. eks. i neje,
høj), da Rask i betegnelsen af denne lyd undertiden har ladet
sig lede af en individuel ejendommelighed i sin udtale. Et par
steder er en omsætning skét, hvor Rask selv ved senere at tilfoje
et bogstav synes nt have ønsket en sådan (f. eks. side 128, hvor
Udeyapura er stillet efter Ha ruti, skdnt det i håndskriftet
står foran; men Rask har senere skrevet et a foran Maluvaisk
og et b foran Haru ti). Side 118 skriver Rask Yesht-i Vispered,
hvilket jeg har rettet til Vispered, da Rask selv side 119
bruger denne benævnelse. Kun ét sled har jeg foretaget en
storre forandring for ikke at forstyrre meningen, næmlig side 124,
hvor der i Rasks håndskrift læses (denne udgave linie 2): »..•
mangfoldig, forskjellig og indviklet. [Denne sidste
Omstændighed er en egen Hindring for Studiet af de asiat. Tungemål«
o. s. v. indtil ordet »Grundsætninger« (linie 27); her er en.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
