Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Zendsproget selv findes imidlertid to beslægtede dialekter af
forskellig karakter, en forskel, der snarere hidrører fra
forskellige steder end forskellige tider, således at den hårdere dialekt
i Yasna må henføres til en råere bjsrgegn, men derimod deo
anden og blødere til sletteegnene med det mildere klima1)«
DeZoroastriske lævninger, der ere komne tilos, ere: l)Ya6na,
hvori de vigtige afsnit, der kaldes Gåf>å, ere skrevne i dea
ovenfor omtalte ejendommelige dialekt. 2) Vispered. 3) Ven*
didåd og 4) de under navnet Khurdah Avestå samlede
stykker. Vend i dåd er efter den parsiske tradition den 19de
eller 20de af Zoroasters 21 bøger. Af Yasna, Vispered og
Vend id åd haves desuden en redaktion i ét bind til liturgisk
brug, den såkaldte Vendidåd s åd ah. Håndskrifterne ere
forholdsvis få og unge; de ældste, der ere bevarede, findes i
den værdifulde samling, som Rask i året 1820 købte i Bombay
til universitetsbibliotheket i København; de ere ikke som de
fleste indiske skrevne på palmeblade men på papir2); de to
ældste (Yasna og Vendidåd) ere nedskrevne i året 1323.
b) Den vestlige grin, Oldpersisk. Fra det nordlige Iråo
vende vi os mod Vest til hovedlandet i Akhæmenideraes
mægtige rige, til Persien og dets stolte mindesmærker. Også her
træffe vi lævninger af et ældgammelt sprog, der ikke som det
Oldbaktriske er kommet til os gennem afskrifters afskrifter; det
er originalerne selv, tidens tand har lævnet os gennem en mængde
indskrifter. Det lærde Evropa studsede, da Niebuhr fra sio
rejse medbragte kopier af disse gådefulde indskrifter, hvori mao
hverken kendte sproget eller tegnene, som man gav navnet
»kileskrift«, da en kileformig figur ved at anvendes i
forskellig storrelse og stilling er benyttet til at danne
skrifttegnene *). Kun få vovede at forsøge på disse indskrifters læs-
hjæm ere drøftede; ligeså hans fortale til Zendavesta etc. s. 16. Spiegel
vakler meget med hensyn til sprogets alder.
l) DeUe er Westergårds mening (Zendavesta pref. s 16 not. 2.), der også
er Ultrådt af Spiegel i hans »Kurzer abriss der geschichte der érånischeo
sprachen«, iKuhn ogSchleichers beitråge zur vergL sprachforschung
11, s. 230. Ha ug derimod antager, at forskellen langt mere beror pi
tiden end på stedet.
*) Beskrevne afWestergård i «codices Orientales bibliotheca regis
Havol-ensis. Pars prior, codices Indicos continens«, s. 111 fL
*) Næsten på alle Akhæmenidernes indskrifter lindes tre arter af kileskrift,
der tydelig adskille sig ved kilernes form og antal. Kun den første og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
