Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sproget i disse indskrifter er det Oldpersiske, der taltesi
Persien, Akhæmenidernes hovedland, og hvormed sproget i
Medien næsten var énsartet, som også Strabo og andre berette;
derimod er forholdet til Zendsproget efter Westergårds mening
omtrent som Nordisk til Germansk. Ligesom vi så, al der i
Zendsproget fandtes to dialekter, således træffe vi også to
sprogformer i kileskriftsproget; men her grunder forskellen sig pA
afstanden i tid. Den ældste og reneste dialekt finde vi i
Dareios’ og Xerxes’ indskrifter, hvorimod indskrifterne fra
Artaxerxes 11 og især Artaxerxes 111 ere skrevne i en langt
skødesløsere sprogform. Jeg håber en anden gang al komme
tilbage til denne sprogklasse og da at kunne give en kort
udsigt over de enkelte sprogs indbyrdes grammatikalske forhold;
her skal jeg kun bemærke, at Rask ved at anføre som
ejendommeligt for hele klassen at navneordene ere kOnløse ikke har
taget hensyn til oldsprogene. Ved at læse disse indskrifter og
bestemme deres sprog har det sammenlignende sprogstudium
vundet en af sine skonneste sejre, idet den sammenlignende
grammatik gennem Oldindisk og Oldbaktrisk har været istand til at
konstruere den oldpersiske grammatik og ordbog, efterat først
Oldindisk havde hjulpet til at fremstille det Oldbaktriske i sine
hovedtræk.
B) Mellemirånsk1).
Det egentlige Zendsprog o: det sprog, hvori
oversættelserne til de zoroastrislce lævninger ere forfattede, det almindelig
her meddelte omrids. Fortjenstlige arbejder ere leverede af Benfey og
især Oppert (i Journal asiatique 1851—52). Spiegel, die altpersiscfro
Keilschriftcn. lin Grundtexte mit Uebersetzung, Grammatik und Glossar.
Leipz. 18G2. har jeg ikke kunnet benytte.
*) Med dette navn har jeg villet betegne det sprog, der i de os levnede
mindesmærker ligger imellem Oldirånsk og Nypersisk. Et overmåde
vanskeligt sporsmål møder os her, hvorom de lærde have ført en lang og
vidtløftig strid, ct adhuc sub judice lis est. Forhåbentlig vil Westergårds
arbejde, når det bliver fuldendt, afgore denne strid. Af literaturen skal
jeg her nævne: Westergård i fortalen Ul Zendavesta etc. Spiegel,
Grammatik der Pårsisprache. Leipzig 1851. Sammes Einleitung in die
traditionellen scliTiften der Parsen. Wien 1856—60, 2 bind, hvoraf dft
første indeholder en Huzwareseh-grammatik, det andet behandler den
traditionelle literatur.
Det første betydelige forsøg til læsning af Pehlevisproget gjordes af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
