Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ådkaldte Pehlevi, hvilket navn vi derfor idet følgende ville
beholde. Fra sit hjæm i Baktrien udbredte Zoroasters lære sig
videre over det persiske rige, og under Akhæmeniderne finde vi
fen i det vestlige Irån; tiden, p& hvilken det er sket, er
indhyllet i mdrke; men kendsgærningen st&r fast: Dareiospåkalder
•Grmazd, himlens og jordens skaber«.1) Efter Xerxes* død
begyndte det persiske rigeB forfald, og helten fra Makedonien
kuldkastede Akhsmenidernes fordum så mægtige trone. Fra dette
Dr. Muller, Essay sur la langue pehlvie i Journal Asiat. 1839. Vil.
s. 289 IT. Vigtige bidrag ere leverede af Dr. Ha ug f. eks. i Gottingische
gelehrte anzeigen 1854 s. 1001 ft 1 en anmældelse af Westergård s udgave
af Bundehesh. Medens S piegel vfl gdre begge Pehlevi - sprog Irånske,
men dog erklærer sig ude af stand til at afødre dette spdrsmål med
hensyn Ul Søssanidernes indskrifter (Huzvaresh grammatik 8. 175 not.
2), søger Haug at vise, at de begge oprindelig ere semitiske; hans ord
ere følgende (Gott. gel. anz. 1854 s. 1030;: «den oprindelige bestanddél
[i Pehlevisprogene] er en semitisk dialekt; i denne indblandedes
efterhånden persiske ord, men den grammatikalske bygning beholdt dog
endnu stedse ét overvejende semitisk præg [i Sassanldernes indskrifter].
Men da Zoroasters tilhængeres hellige skrifter bleve oversatte i Pehlevi,
optog dette sprog et langt storre antal irånske ord; denne blanding blev
stedse inderligere; det Iranske fik lidt efter lidt overvægt og
bemægtigede sig også den grammatikalske bygning; således opstod HuzAresch
[o: Pehlevi sproget i vore oversættelser], hvori vi have et eksempel på
en faldstatødig blanding af to aldeles forskellige sprog.« Haug har
således rigtig sét forskellen mellem de to Pehlevisprog (det semitiske og
irånske), da det sprog, hvori ikke blot den største dél af ordforrådet,
men endog den grammatiske bygning er irånsk, jo i Yirkelighedeu ikke
længer er et semitisk, men et irånsk sprog. Men »den stedse
inderligere blanding«, hvorved det semitiske lidt efter lidt forvandles og tllsidst
ender som et fuldkomment irånsk vidondersprog, er en særdeles dristig
•gisning, som næppe vil Onde mange tilhængere; ti hvorledes er det
muligt at tænke sig et sprog i den grad forandre karaktér, at det både i ord
og grammatik går over fra en sprogstamme til en anden? Nypersisk,
som Haug støtter sig på, viser os netop, at sprogets bygning under nok
så stærke indvirkninger vedligeholdes, selv om ordforrådet forandres og
forøges ved lån fra fremmede sprog. Der er derfor ved Pehlevi fra førtt
bf ikke tale om ét, men om to aldeles forskellige sprog og
sprog-stammer.
*) 1 indskriften fra Nakshi Rustam over Dareios’ grav: »en almægtig gud er
Auramazda, som har skabt denne jord, som har skabt hin himmel, som
har skabt menneskene og skabt menneskenes lykke, som har gfort Dareios
til konge, til eneste konge over mange, til eneste hersker over mange«;
ligeså i Xerxes’ indskrifter. 1 en’indskrift fra Artaxerxes Mnemon:
»Au-ramazda og gud Mipra skærme mig samt delte land og mit værk«.
Tldskr. for Phllol. «r IV. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
