Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forete Sassaniderstid, fordi man troede, at det var det, der fandtes
på deres mynter og indskrifter, henhører til tiden kort tør eller efter
Sassanidernes fåid, og er ikke noget semitisk, men et irånsk og
spesielt et persisk sprog1); det er det sprog, som egentlig burde
benævnes Zend-sproget, og som foruden i oversættelserne til de
hellige bøger er bleven benyttet i mange andre værker længe
riter Sassanidernes fald indtil nutiden. Kun den overordentlig
kttfcstige og indviklede måde, hvorpå det skrives, har givet
anledning til såroegen strid og vildfarelse. Vanskeligheden i at
tese det ligger ikke blot i bogstavernes form og sammensætning,
men især i den store mængde vilkårlige tegn for pronominer,
præpositioner og partikler, som have udséende af virkelige ord,
og i de med egne tegn mærkede semitiske ord, hvillæt alt kun
herer til skriften, ej til sproget. Når derfor denne kunstige
skrift omskrives med bekendte tegn, Zend, Persisk ell. Gujaråtf,
og således Pehlevikommentaren (der jo egentlig hedder Zend)
selv er gjort læselig ved en ny kommentar, eller ved Påzend,
ere alle disse tegn udtrykte ved de ord, de forestille9). For at
fremstille Pehlevisprogets sande karakter må vi altså først berøve
det sin kunstige indklædning, der efter Westergård s mening kun
har tjent til at omgive de lærde og indviede med et skin af
terdom i deres egne brødres og Islåms bekenderes ojne. Hele
denne fremmede, unaturlige dragt med sine semitiske former
t) Denne skarpe adskillelse mellem de to sprog, der benævnes Pehlevi, som
et oprindelig semitisk og et oprindelig irånsk tungemål, er gjort af
We-stergård, der i sin udgave af Bundehesh (Bundehesh liber Pehlvlcus. E
, vetustissimo codice Havniensl descripsit, duas inscriptiones regis
Saporis primi adjecit N. L. Westergaard. Havniæ 1851.) har tilffijet to
indskrifter fra de første Sassaniders tid, fundne ved Håjiåbåd i nærheden
af Persepolis, for at vise forskellen mellem de sprog, de benyttede, og
det, der findes i Pursernes skrifter.
*) Hele forholdet mellem disse sprog er udviklet af Westerg&rd i
fortalen til Zendavesta etc.’ s. 20. — Påzend har man i den nyere
tid snart villet gdre til en bog, snart til et sprog; sml.
indledningen til Spiegels Pérsigrammatik. Det adskiller sig kun fra
Pehlevi i oversættelserne ved en forskellig (læselig) skrift, og dette
siges, ogsaa tydelig i llmd-i-l*ldmt et senere pårsisk skrift (udg. af
Olshausen 1 »Fragmens relatifs & la réligion de Zoroastre«, Paris
1831), hvor det hedder:
bS j L o: Avestå
er Ormazd’ sprog, og Zend er vort sprog, og Påzend er det, hvorved
enhver forstår, hvad det (o: Zend) siger.
W
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
