Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nede håndskrifter.1) Foruden oversættelserne af dé hellige skrifter
Y&ftfia, Vispered og Vendidåd ere flere andre skrifter forfattede
i dette Pehlevi- el). Pårsisprog, næmlig’: 1) Minok hired o:
»himmelsk visdom«, en samtale mellem en vis og den himmelske
forstand. 2) Viråf-nåmah (indholdet angivet af Rask). 3)
Bnndehesb, et af de vigtigste af disse pårsiske
skrifter, giver en ftildstændig fremstilling af den pårsiske
trosføre. Efter Mollers mening2) er den sammensat af forskellige
stykker af ældre ikke længere eksisterende religionsbøger og
oprindelig skreven i Zend-sproget; han sætter dens alTattelse i de første
århundreder af vor tidsregning og dens oversættelse i Pehlevi til
slutningen af Sassanidernes herredomme eller (hvis bogens slutning
er ægtte) efter Arabernes erobring af Persien. Jeg anser den
for utvivlsom at tilhøre Arabernes tid, men for at indeholde en
stor mængde gamle gennem traditionen bevarede erindringer.
4) Forskellige mindre værker f. eks. Bahman-Yasht, der
skildrer de tider, som gå forud for de dødes opstandelse;
Goshti-Periån, en dialog om forskellige genstande, der angå
religionen; o. fl. andre.
Anm. Foruden Peblevioversættelserne af de hellige bøger, have
ri oversættelser i G uj arå ti (hos Pårserne i Indien) og Sanskrit;
men disse oversættelser have ikke synderligt værd, da de ikke ere
udarbejdede efter grundteksten, men efter de senere oversættelser.
Neriosangh, hvis levetid er uvis (midten af det 15de århundred?),
har oversat Yasna og flere andre værker fra Pehlevi p& Sanskrit og
omskrevet den indviklede Pehleviskrift med Zendtegnene
(Avaståkbs*-rais o: med Avestd-bogataver).
I et par træk ville vi skildre Pårsernes følgende skæbne
indtil nutiden. Vi have i det foregående sét, hvorledes den
gamle lære atter blev kaldt tillive under Sassaniderne; men
da den sejrende Islåm omstyrtede disses trone (636 efter Kr.),
begyndte den lange trængselstid for »ildtilbedernea, der om fåje
Tid vil ende med deres undergang idetmindste i Persien. Jo
mere Araberne trængte frem, desto mere svandt den gamle lære
og gav plads for Islåm; kun enkelte holdt fast ved fædrenes tro,
og det er lævningerne af dem vi endnu flndeiYazd ogKirman;
få i antal, fattige og uvidende (også hvad deres religion angår)
leve de her udsatte for bestandige forfølgelser. Da Westergård
*) sml. Westergård Zendavesta etc. pref. s.21. Spiegel Parstgr. s. 123.
’) Gdtiing. gel. am. 1854. s. 1031.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
