Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i året 1843 besøgte dem, fandtes der omtr. 1000 familier!Yud
og kun 100 i Kirman (ialt omtr. 5500 personer), og dette antal
er ved senere forfølgelser end yderligere bieven forminsket1).
De ejede kun f& bøger, som de tilligemed deres ildtempler og
andre mærkværdigheder med stor forekommenhed viste
Westergård. De øvrige Pårser, der have holdt sig til vore dage, finde
vi i Indien, især i Bombay, hvortil de vist begyndte at udvandie
efter Sassanidernes fald; de ere i enhver henséende bedre stil*
lede end deres trosbrødre i Persien, rige, driftige og flere i
antal2); men de benytte de hellige bøger i ukorrekte giyaratitks
oversættelser og mangle for stdrste delen al sans for et
videnskabeligt studium af deres oldtidsminder; originalerne til alle
de håndskrifter af de gamle religionsbøger, der findes hos
Parserne i Indien, ere åbenbart komne fra Persien i den nyere tid,
således som vi vide af sikkre efterretninger, hvorfor der er den
ndjeste forbindelse mellem de indiske og persiske håndskrifter
af Zendavesta.
C. Nypersisk*).
Islåms sejr fortrængte ikke blot den gamle persiske troslære;
Også på sproget ytrede den sin indflydelse, idet en stor n&sngde
arabiske ord bleve optagne deri og det arabiske alfabet benyttet,
hvor unaturligt det end er for et indo-evropæisk sprog. Sålede*
opstod det forunderlige blandingssprog, der kaldes Nypersisk,
*) sml. Westergård Zendavesta etc. pref. s. 21 nol. 4. og »oversigt over det
kgl. danske vid. selsk. forh.« 1844 s. 14 f.
3) Efter Briggs The Pårsis or modern Zerdusthians (Bombay 1852) s. 10
fandtes der ved folketællingen i Bombay den 1ste Maj 1849 ialt 114,698
Pursere, et i sig selv ringe, men i sammenligning med de ffi familier i
Persien meget stort antal.
*) I overensstemmelse med benævnelserne Oldirdnsk og Mellemirdnså borde
jeg her som betegnelse for den tredje periode i den irånske
sprogudvikling have brugt benævnelsen Nyirdnsk; men da jeg derved var bieven
nødsaget til også at behandle forskellige sprog (Kurdisk, Afghanisk, Balocisk,
sanit Ossetisk og Arineuisk), der ikke ligefrem kunne opstilles som
dialekter af Persisk, og dette havde krævet en længere udvikling, har jeg med
forsæt valgt udtrykket Nypersisk og henviser med hensyn til de aodre
nyere sprog til de side 137 f. givne literaturnotitser. Den udvikling, vi
kunne forfolge i det egentlige persiske sprog, bliver: Oldpersisk
(Kileind-skrift sprotrct), Mellem persisk (Pårsi) og Nypersisk] men mellem Oldpersisk
og Mellempersisk ligger et åbent rum, som vi ikke kuiuic udfylde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
