Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
irånsk i «in grammatik, semitisk-irånsk i Bit ordforråd. En stor
og skOn literatur, der er altfor vel bekendt til ber nærmere at
skulle skildres, opstod efterhånden i dette sprog. Digteren
Fir-daosi (omtr. 1000 elter Kr.) st&r på overgangen til Nypersisk
•g må snarest anses for al have skrevet i Pårsisk1). Af
hjælpemidler til sprogets studium kunne nævnes Vuliers
arbejder (hans ordbog er endnu ej fuldendt), Lumsdens og
andres grammatiker, Fr. Spiegels chrestomatia Persica (184$).
P. Gladwin, Tbe Persian Moonschee (2. udg. 1810). Et
hensigtsmæssigt lille hjælpemiddel haves i Ilosens elementa Per-,
sica (Berolini 1843), der indeholder eq kortfattet grammatik,
Issebog og ordsamling2).
/
Den indiske sprogklasse.
Medens jeg i behandlingen af den iranske sprogklasse har
stræbt såvidt mulig at give en oversigt over de nyeste
videnskabelige forskningers resultater, nærmest fordi det hele
spftrs-mål i almindelighed er mindre bekendt og det sidste årtis
opdagelser på dette gebét endnu ikke ere gåede over i de
spe-sielle videnskaber (historieo, etbnologien), vil jeg i det følgende
konne indskrænke mig til få ord. Ti Indiens oldtid er nu
gennem en årrække bleven behandlet af så mange lærde og har
fremkaldt en så stor literatur, at man let vil kunne forskaffe sig
en oversigt derover; af sådanne literær-historiske arbejder bftr
foruden oplysningerne i Las se ns Indische alterthumskunde
nævnes: A. Weber, akad. vorlesuogen uber Indische
literaturge-schichte. Berlin 1852. Max Muller, history of anéient San-
’) Ligheder mellem Flrdausis sprog og Pårsisk ere opregnede af Spiegel i
hans Pårsigr. s. 117 ff. At det ikke kræver stor skarpsindighed at finde
uligheder i en digters sprog og sproget i en slet, prosaisk o?ersættelse
behøver vel intet bevis; tænk om en lærd Perser gav sig til al studere
Dansk og sammenUgnede sprogformerne f. eks. i Grundtvigs • optrin af
Mordens kæmpeliv« og Badens oversættelse af Horats; det vilde næppe
være vanskeligt for ham deri at finde to b&de i sted og tid forskellige
dialekter.
*) Enkelte mindre vigtige punkter har jeg ikke haft lejlighed til at berøre
i det foregående; her skal endnu kun bemærkes, at sproget i De så tir,
der bar voldt Rask endél vanskelighed» i virkeligheden (6åledes som også
Erskine har vist i sin afhandling *on the authenlicity of the Desatir i
Transactions of the literary society of Bombay. vol. II. London 1820. s.
. 342 ff.) er et senere lavet sprog (sml. Westergård Zendavesta etc. pref.
s. 20. not 3.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
