Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skrit literature. Second ed. London 1860. og N. L.
Westergård, om de sidste tidsrum i den indiske historie med hensyn
til literaturen. Københ. 1860 (universitetsprogram). Den største
vanskelighed, der møder os ved udarbejdelsen af en indisk lito«
raturhistorie og ved bestemmelsen af sprogets forskellige perioder
er den ftildstsndige mangel på kronologiske data. Vi have alt
i det foregående sét, hvorledes man ved Oldbaktrisk og
Pehlevi-sproget var nødsaget til af vsrkerne selv og den deri anvendt«
sprogform tilnærmelsesvis at bestemme sprogets alder og
værkernes affattelsestid; men enkelte faste holdepunkter frembøde
sig dog for os: vi fandt i Akhæmenidernes og senere 1
Sassa-nidernes indskrifter bestemte tider, hvorfra det var muligt at gå
ud. Værre går det os i Indien: ti den indiske literatur, der
har en så forbavsende rigdom på gudekvad, store episke digte
og værker i poesiens og videnskabens forskellige grene, er
aldeles blottet for den side i literaturen, hvori Grækerne og
Romerne hævede sig så hdjt, historien. Først langt ned i tiden,
da alt Buddhismen havde frembragt den store revolution i den
indiske verden, træffe vi mindesmærker, der kunne henføres til
bestemte tidspunkter; det er de indskrifter A^oka, Indiens be^
>
rdmte Konge, Candrsgupta’s (Sandrakottos’) s6oneson, lod
.opstille i sit rige, der omfattede største delen af Indien, efterai
han var gået over til Buddhas lære (omtr. 250 f. Kr.). Sproget
i disse indskrifter tilhører den tredje periode i den indiske
sprogudvikling, Pråkritsprogene, og stemmer overéns med
Buddhisternes hellige sprog på Ceylon, Påli; ti derhen blev Buddhisiqen
bragt af Agokas son Mahendra, og der holdt den sig gennem
tidernes løb indtil vore dage, efterat den Isngst var fortrængt
fra Indien selv. Hos disse Buddhister har der rigtignok udviklet
sig en historisk literatur (nedlagt i det store værk Mahåvansa,
der i det 5te årh. efter Kr. forfattedes af Mahånåma efter ældre
singalesiske værker); men deres tidsregning indeholder
forskellige fejltagelser, som Westergård har påvist1). Det sikkre,
hvorfra vi kunne gå ud, er altså, at sproget i Indien alt på
Agokas tid havde forandret sig fra Sanskrit til Pråkrit. De
øvrige bestemmelser ville kun blive sandsynlighedsberegninger,
hvor vi naturligvis ville være udsalte for at begå desto større
fejl, jo længere vi gå tilbage i tiden. Men er det således end
]) Å «udsigt over det kgl. danske vidensk. selsk. forh.« for 1860 samt i
afhandlingen «om de ældste tidsrum i den indiske hist.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
