Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den indiske sprogklasse (Vedasproget).
i&i
arauligt at fastsætte bestemte år Tor de forskellige sprogperioder,
gå ligge disse dog tydelig for ob gennem den opbevarede
literatur, der bestemt kan adskilles i tre afsnit, hvert svarende til
og skarpt afgrændset ved et stort og ejendommeligt
udviklingstrin i det indiske folks åndsliv. Disse nye retninger,
udviklingen af kastevæsnet med brahmankastens derpå grundede store
forrettigheder og Buddhismens fremtræden og kamp med
Brah-manismen, tigge for os som afsluttede, medens vi derimod
mangle overgangsledene fra den ene periode til den anden.
Jeg skal som sagt indskrænke mig til at give et så kort
omrids som mulig af disse afsnit, der ere: 1) Vedasprogetf
i) Sanåkritsproget, 3) Prdkritsprogene og den dermed forbundne
Jidvikling til de nyere indiske sprog, der kunne betragtes som
deu fjerde periode.
A) Vedasproget,
eller rettere sprogarterne i Vederne; ti da vi her have en
samling af sange fra meget forskellige tider, er det en selvfølge, at
også sproget i nogle stykker har et ældre præg end i andre; i
den fjerde Veda ere sprogformerne gennemgående yngre end i
de tre a’bdre. Vedasproget er det ældste mindesmærke, der er
os lævnet af det ariske grundsprog og må som følge deraf
indtage den første plads i sprogsammenligningen, gennem hvilken
det ikke blot bliver os muligt at forfølge de forskellige sprogs
historiske udviklingsgang, men også at følge de enkelte folk af
den indoevropæiske æt til det punkt, da de adskilte sig i de
forskellige grene, ogat sé den fælles kulturs standpunkt på
adskillelsens tid1}. Den tid, i hvilken de kvad, vi nu have
samlede i Rigvedahymnerne, fremkom, benævnes Vedatiden; i denne
periode træffe vi Inderne i den nordvestlige dél af landet ved
Indus og dens bifloder, dyrkende jorden og vogtende deres
hjorder uden endnu at være bundne i kastevæsnets lænker, og
h&jt lyder folkesangen og kvadene til- gudernes pris fra den
begejstrede sangers læber; hans guder ere naturens mægtige
kræfter: det er Agni, ildens gud, midleren mellem menneskene
og guderne, der bærer ofret til guderne og derved fører disse
f) Interessante bidrag hertil ere leverede af Kuhn, zur åltesten geschichte
der indogermanisohen vol ker. Berlin 1845. (senere aftrykt med tillæg i
Webers indische studien I, s. 321 ft).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
