Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti! menneskene (Rigveda I, 1, 1—2: »Agni jeg priser, ofrets
hftjpræst, indbyderen, rigdomBgiveren 1 Agni, hvis lov forkyndes
af fortids og af nutids vise, føre guderne til os!«); det er den
d&drige, str&lende Indra, der skænker heste og kvæg, korn og
al rigdom, den uovervindelige, der p& de gule heste farer gen*
nem luften og nedslår fjenderne (sml. Rigveda 1, 53); det er
den altskuende sol, der hæver sig h6jt på himlen og »foijager
mOrkets rædsler og sindets uro«, »ved hvis frembrud stjærnerne
snige sig bort som nattens tyve« (Rv. I, 50), det er »Maruternes
(vindenes) muntre skare« og de andre åbenbaringer af natui*
kræfterne, der hidkaldes til somaofrene. Lævningerne af disse
sange ere efter gennem århundreder at være forplantede ved
mundtlig tradition senere bievne redigerede i den form, hvori
de ere komne til os i den samling, der er bekendt under
navnet Rigveda, og af disse sange ere atter enkelte uddragne
til brug for to bestemte præster, og indordnede i de to andre
Veder, Såmaveda og Yajurveda. Den fjerde og yngste Veda,
hvis sprog nærmer sig meget til den næste periodes,,
benævnes Åtharvaveda. Bestemte data for sprogets alder kunne
først med nogenlunde sikkerhed opstilles for næste periode;
men lang må selve udviklingstiden have været og lang
overgangstiden fra Vedasproget til Sanskrit, således som det
fremtræder omtr. år 500 fOr Kr., da Yåska skrev sin forklaring
over Vedaord og omtr. 100 år senere, da Indiens store
grammatiker Pånini opstillede reglerne for Veda- og Sanskritsproget.
1 sammenligning med den anden periode finde vi i Vedatiden
en forbavsende rigdom på former, hvoraf mange senere ere
tabte, ligesom også i ordforrådet en stor .mængde udtryk ere
ejendommelige for Vedernc *).
Det er naturligvis især i formlæren, at forskellen mellem de to perioder
viser sig; dog vil der ogsfi i ordfojningen kunne p&vises vediske
ejendommeligheder (såvidt jeg har kunnet sé især i brugen af infinitiv); men
man må her være varsommere, da indsættelsen af et vers p& et sted,
hvor det ikke hører hjæmme, eller udeladelsen af et eller flere vers
naturligvis let kunne forstyrre ordfojningen uden derfor tillige at tilintetgøre
de gamle former; det samme gælder om en urigtig anvendelse af
aksenterne; også en lunefuld opløsning af ordene kan undertiden aldeles
forvirre sammenhængen i et ellers simpelt og let forståeligt vers. De
indiske kommentatorer, der ofte anvende en overordentlig stor skarp*
sindighed (for ikke at sige spisOndighed) på at forklare de enkelte formers
dannelse lade sig sjælden genere af syntaktiske umuligheder, aom de i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
