Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
på Ceylon kaldes Måghadi, beror det på den fejltagelse, at det
skulde være kommet fra Magadha, medens det i virkeligheden
tilligemed Buddhismen må være bragt til øen fra det vestlige
Indien 1). Forskellige andre yngre Pråkritarter ere komne til os
gennem de indiske skuespil, der alle ere digtede, da Sanskrit
var et dødt sprog; Indiens berømteste digter Kålidåsa levede
’.vistnok i det første århundrede af vor tidsregning, og kuo ét
drama af en ubekendt forfatter er ældre end ham, de andre
ere alle yngre (Bhavabhuti i det 8de årh.). Fra
Prakrit-sprogene, der anvendes i skuespillene som kvindernes og
alle ringere personers sprog, medens de fornemmere tale
Sanskrit, have efterhånden de nyere indiske ’ folkesprog ud«
viklet sig *).
Da den ariske stamme trængte ind i Indien blev den
op-rindelige skythiske befolkning splittet mod Nord og Syd; men uagtet
den dél af den, der nu indtager hele Sydindien, alt for længe
siden har måttet underordne sig den hdjere brahmanste kultur,
har den dog gennem tidernes løb i sine sprog bevaret
slægtskabet med de andre folk af samme æt. Det er en af Rasks
store fortjenester først at have anvist de dekhanske folkeslag
deres rette plads i den så vidt udbredte skythiske sprogstamme;
sin opdagelse og sine grunde derfor meddeler han prof. Muller
i et brev af 27de Suptbr. 1821 (samlede afhh. II, s. 323 ff.).
Samme år lod han i Kolombo trykke en lille singalesisk
skriftlære på 16 sider, og det var hans hensigt at udarbejde en
sammenlignende sproglære over de sydindiske sprog; grunden til, at
hans plan ikke kom til udførelse, angiver han i en opsats fra
1828, der er aftrykt på det titelblad, som senere af
forfatterens broder er vedfojet den singalesiske skriftlære: *1 lang
Tid har jeg tørehaft et literært Arbejde over den fra Sanskrit
radikalt forskjellige Sprogklasse i det sydlige Ostindien eller det
såkaldte Dekhan ............... Min Hensigt er deri at give en kort
Udsigt over alle de til denne Klasse hørende Sprog, deres
Indretning, indbyrdes Slægtskab og Forhold til andre bekjendte
asiatiske Tungemål ........1 kolombo fik jeg Begyndelsen af detteArbejde
M sml. Westergård »om de ældste tidsram i den indiske hist« s. 84. not.4.
*) sml. Chr. Lassen, Institutiones lingnæ Pracriticæ. Bonns adRhennm 1837.
Den dekhanske sprogklasse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
