Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gisk og grammatisk Lære, der tilsigtede en fuldstændig
Omvæltning-i den græske Sprogvidenskab. Til denne Retning kørte Valckenaer,.
Lennep og Scheid1). Lenneps Theorier om den græske Verbak
bygning finder man i hans FrælecHones academica de analogia grmctt
Knguæ. 1 Tydsk land sluttede Trendelenburg i Portalen til hana
AnfangsgrUnde der grieckischen Sprache (2den Udg., Leips. 1788) sig
tH den hollandske Theori om Verbal bygningen. Hoø os bier den
optagen af S. N. J. Bloch i Det grceeke Sprogs Grammatik, Odense
1808, medens den endnu ikke findes i hans Veiledmng 1796; han
fulgte endnu denne Theori i hans 1820 udgivne Sproglære samt fr
hans »Porsøg til en berigtiget Fremstilling og sikker Begranding af
det græske Conjngationssystem« (Program 1823 4toJ, men forlod de»
i »Prøve af en nyudarbeidet Skolegrammatik i det græske Sprogs
(Progrnjp 1838 og 1884 8vo) og i den Sproglære, han udgav 1886.
Denne Theori gik ud paa at gjore Fremstillingen af den græsk*
Verbalbojning simplere; man Qærnede Medium og beholdt kun Aet*
og Pass., itvtpdpqv blev Aor. Pass., iléx&yv blev* derimod ImperL
af k&z&tiiMi, men det maatte tilføjes, at det havde passivisk
Bemærkelse. Ligeledes Qærnede man Aor. 2, iXmor blev Imperf. af en
Grundform Amm. Blandingen af Tempora af forskjellige Grundformer
forklarede man ved at henvise til Folkestammernes Blanding.
Et nyt Afsnit i den grseske Skolegrammatiks Historie begynder
med Tregder s græske Formlære, hvis 1ste Oplag udkom 1844.
Det havde varet over halvandet Hundrede Aar, siden Weller fremsatte
sit System, inden det bos os fortrængte det gamle; derimod vare vi
de første til at opgive Wellers; dets Eneherredomme varede hoø
os ikke engang et halvt Hundrede Aar, og det maatte i en Del af
denne Tid endda kæmpe med det Hemsterhuysiske* Hoø Tregder
kom for første Gang en Fremstilling af den græske Formlære, der
hvilede paa den sammenlignende Sprogvidenskabs Resultater, til
Anvendelse i en Skolegrammatik9).
Forholdet mellem Systemet hos Tregder, hos G. Curtius, der
i sin Qriechuche Schulgrammatik (1ste Udg. 1852) hos Tydskerne følrst
betraadte samme Vej, samt hos Berg er følgende. Nævneordeaeø
Bojning fremstilledes hos Tregder saaledes, at en Inddeling i 2
Dedi-nationer blev lagt til Grund; de benævnedes med Tal, 1ste
og 2den. Til »1ste Deel in sti on« hos Tregder og »1ste
Hoved-deelination (den vocaliske Declination)« hos G. Curtius sraver
hos B. den aabne Hovedart, til »2den Declination« bos
Tregder , og »2den Hoved deelination (den consonantiske Declination)*
hos Curtius svarer hos B. den lukkede Hovedart; disse
’) Et Omrids og cn Kritik af den Hemsterhuysiske Skoles Grundsætninger for
Etymologien finder man hos G. Curtius, Grundzuge der griech.
Etymo-logie 1 S. 9—12; derimod var der hos Curtius ikke Lejlighed til at
omtale dens System for Verbalbdjningen. 1 Forbigaaende kan det bemcr~
kes, at stærk Indflydelse af den Hemsterhuysiske Skoles Grundsætninger
for Etymologien findes i Riemers for nogle Aar siden meget betyendi*
’ græsk-tydske Lexikon.
*) Tregders System slutter sig for en Del til Rask, Undersøgelse em det
gamle .Nordiske eller Islandske Sprogs Oprindelse 1818, S. 171—182, og
Rasks Samlinger til en grssk Sproglære i2detBlnd af Saml. Afhandlinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
