Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JfftVD« ere tagne fra Rask, der rigtignok ikke har
anvendt dem i sin grøske Sproglære, men derimod i d«n latinske*
Dt Hovedarterne ikke ere betegnede med Tal, roen med Navne,
bar Talbeiegnelsen, lete, 2den, 3 die Deel*, kunnet anvendes paa det^
der efter det WeHerake System i den græske Sproglære betegn««
paa denne Maade; denne Betegnelse er her beholdt for at
tilvejo-bringe Oferensateimnelfi^ned Madvig« latinske Sproglære* Tregden
anden Deelination har hanm ti delt i 4 Classer efter den Forskjel lighed, der
findes imellem Betegnelserne af Nom. og Aco» Enkelt tal; denne Forskel
fremkaldes dels ved Kjbnnet, dets ved Kjendebogsta verne; da
imid-lertid Inddelingen efter Kjonnet krydser Inddelingen efter
Ejende-bogstaverne, da f, Ex. Ord med Stamme paa c eller paa § maatte
behandles paa to Steder t er Tregders C)asse-Inddeling opgive n hos
B»; lutetkjonnet ert hvor det forekommer, behandlet aamtidig med
de personlige Kjon, tun hu ve dets Paradigmer en bestemt Plade,
da d* ere stillede sidst; den lukkede Hovedart, tredje Deelination,
«r inddelt efter Stammen* Udlyd; 1) don første Plade indtage Ord
med K- eller P-Lyd i Stammens Udlyd, 2) dernæst komme Ord med
en T-Lyd til Stammeudlyd, 3) dernæst Ord, der ende paa de
flyd-•nde Bogstaver v og g; Ordene p& øyr, der ved Bortkastelaen af
* i Notn, Enkeltt kbmme til at ligne Ordene paa v, medtages her*
aa* at denne Afdeling (tilligemed den næste) for de personlige Kjon«
Vedkommende kommer til at svare til Tregdara 3dje Claøse; 4) Ordene
paa Hvislelyden f t jréyog) danne Overgangen til de følgende
Afdelinger t som for en Del anvendt1 Sammentrykning, der ligeledes
Iker finder Sted, men i andnn storrc Udstrækning; i Anmærkningerne
optaget nogle Ord med lignende Bøjning, hvis Stammeudlyd det
tildal« er vanskeligt at bestemme (atøaJf, xéga$)\ 5) herefter
følge Ord paa Tvelyden £v (samt de enkelte paa av* ov)\ ligesom
de» foregaaende Afdeling foran Endelsens Selvlyd bortkaster £t
sa&-Itdaa bortkaster denne f; 6) Ord med Stamme paa * eller v dttnne
filvtoingen; de ere stillede sidst, fordi de ved Endelsen y i Ara.
BnkelStal H&nkjtin og Hunkjon adskille sig fra alle de andre i denne
Hovedart; de maatte altsaa enten stilles først (aom hos Tregder;
*mL haat 1ste CIO eller sidst; det ridste er her valgt, dels paa
Grand af Sammentrækningen (jio<U*)» dels paa Urand af den bar
forekommende Endelse «ac i Gen, Enkelttal.
Forrevten gjælder det eaavel om D c clinataonen hos B, aom om
fitijningslæren i Almindelighed, at der er strøbt efter at nndgaa
T^iUing t som skal læres, thi det er mawke en Fejl bos Tregder,
«t haa i Inddelingen har for mange Tal, der aknlle kunne« udenad,
L Cx. 2den Deelination, 2den og 3dje Classe; hos O. er der for an
■tøf Del brngt Navne; den aabno og lukkede Hovedart,
Udsagnsord ned en T-L.yd til Kjendebogstav; thi de 6 Afdelinger i 3dje
Deelination og de 4 Classer i §84 ore ikke bestemte til at deres Tal
skulle fjendes af Disciplene, medens selve Afdelingerne eller
Clas-Mrw maa læres. Tælling knnde forøvrigt vmre nndgaaet noget
»ere endnu, end der er sket. Man bor erindre Grimma Ord
(Doutaehe Grammat* Ister Th., 3te Ausg. 8. 29): Nur einer art
dtt beaeicbnungen trachte ich moglichst attstnweichen, der, die bloas
ir
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
