Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
zfthlen will statt zu benennen .... z&hlen ist ein behelf da wo die
rechten namen fehlen, oder man øieh Uirer sch&mt.
Curtius har inddelt Udsagnsordene i 2 »Hoved conj ugationer •,
den 1ste er Verber paa <ø, den anden Verber paa få$; bos B.
ere Udsagnsordene paa jti* derimod ligesom hos Tregder henførte til
de uregelmæssige. Curtius har inddelt Udsagnsordene i Classer
efter Forholdet mellem Verbalstammen og^en hyppig forstærkede
Pr æsensstamme; hans 1ste Hovedconjugation deles i 4
regelmæssige Classer, hans 2den Hovedconjugation i 2 dasser, og hertil
komme 4 Classer uregelmæssige Udsagnsord af 1ste
Hovedconjuga-tion; denne Inddeling efter Præsensstammens Dannelse har han
hentet fra Sanskritsproglæren, paa Latin er den overført hos Vanftek
(Lat. Schulgramm., Ister Th., Prag 1856). Ligesom Bopp har
opløst Fremstillingen af Udsagnsordenes Bojning i Sanskritsproglæren
saaledes, at han tildels har behandlet hvert Tempus for sig,
saaledes har Curtius inddelt Udsagnsordet i Tempusstammer og
behandlet hver Tempusstamme for sig1). Ligefrem at optage disse
to Ting, Inddelingen af Udsagnsordene efter Præsensstammens
Dannelse, og Opløsningen i Tempusstammer, paa samme Maade, som hos
Curtius, syntes ikke raadeligt: derimod er der hos B. stræbt efter en
Forbindelse af Curtius’ System med Tregders, for at forene de Fordele,
som begge frembyde. Tregders Inddeling efter Stammens Udlyd8)
er lagt til Orund; 1ste Conj ugation hos Tregder kaldes her tillige
den aabne Hovedart, 2den Conjugation den lukkede
Hovedart med Navne, som ere hentede fra Rask, der rigtignok ikke har
dem i den græske Sproglære, men derimod f. Ex. i sin Vejledning
til det oldnordiske Sprog 1832. Hovedarterne ere inddelte som
hos Tregder; kun er Tregders ddje Classe i 1ste Conjugation
fjær-net og betragtet som Afvigelse; hvad Tregder kalder Classe, er her
kaldt Afdeling; Navbet Classe er derimod brugt omtrent i
samme Betydning som hos Curtius, det har næmlig Hensyn til
Præsensstammens Dannelse. Den aabne Hovedart er altsaa
delt i 2 , den lukkede i 3 Afdelinger, se § 78 og Oversigten
S. 112—113. Navnet »Classe« er, som sagt, anvendt paa Forholdet
mellem Præsensstammen og Verbalstammen; Fremstillingen her førte
det imidlertid med sig, at Classerne ved de regelmæssige Udsagnsord
maatte fremtræde som underordnede Afdelingerne; i den Afdeling,
hvor der er flest Classer, svare de til Classerne hos Curtius, da
næmlig (§ 84) 1) Præsensstammen enten er ens med
Verbalstam-men (/ftUrrø), eller 2) Stammevocalen udvides (jtøfyrø, hos Curtiu«
• Dehnclasse«), 3) Præsensstammen tilfojer % (fianm, hos C. T-Classen),
4) Præsensstammen forstærkes ved et indskudt $ (/), der imidler»
tid ikke beholdes i denne Skikkelse føt/Aa’oøtø, hos C. I-Classen).
Udsagnsordene paa p* ere, ligesom hos Curtius, delte i 2 Classer
1) Kun har Bojningen paa fu og de uregelmæssige Udsagnsord en ssrskUt
Plads.
s) Ogsaa Curtius har (2den Udg. 1855) anset det for nødvendigt at tilf&Je
en efter Endelyden ordnet Oversigt over Udsagnsordenes Former.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
