Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(I. 2. (Jéljc-w-jUi)* De uregelmæssige Udsagnsord paa w
ere i Oversigten inddelte som hos Cartius: 1) da’x-wø, Xa/j@-ay(ø,
hos C. Nasalclussen, 2) yijQa-Øxcø, hos C. Inchoativclassen, 3) /crp-l-<ø,
(kKtx-q-ifm, hos C. E-Clasaen, 4) ogd(o, otpopcu, hos C.
Blan-dingsclassen. Efter den systematiske »Oversigt over Classer af ore*
gelmessige Udsagnsord« (S. 114—132) følger hos B. en »alphabetisk
Fortegnelse over Afvigelserne i Udsagnsordenes Boining« (S. 133—176).
Det særegne ved B.s Formlære er især den Rolle, som
Tem-poastammerne spille (§ 78 (80) , 84—88 , 90—94 , 96—100).
Curtias har inddelt Udsagnsordet i 7 Tempusstammer. Ved at
betragte de Tempusstammer som Enhed, der blot ere forskjellige
Oannelsetmaader, er Tallet af Tempusstammer hos B. reduceret
til 5; Prætens-Stammen, Futurum-Stammen, Aoriat-Stamraen,
Perfect-8tammen, Aorist-Pasaiv*Stammen. Cartius har, som for omtalt, be*
handlet hver Tempusstamme for sig, saa at Udsagnsordets Bojning
bares stykkevis, men de forskjellige Dannelser af samme Tempus
([f-lvøa, 9-qyva) anføres ved Siden af hinanden. Hos B. bliver
derimod i hver Afdeling Udsagnsordet gjennemgaaet helt igjennem,
men Reglerne for Bøjningen gives 1 hver Afdeling saaledes, at
Inddelingen i Tempusstammer tages til Følge. Det første
Bøjningsmønster for Udsagnsordene er anordnet saaledes, at det første
Sidepar (S. 70. 71) fremviser Præsens-Stammen, det andet (S. 72. 73)
Foturum- og Aorist-Stammen, det tredje (S. 74. 75) Perfect-Stammen,
det 4de (S. 76. 77) Aorist-Passiv-Stammen. Fra Curtius er der den
Forskjel, at medens hos Curtius Xwsa betragtes som Aorist Stamme,
opstilles derimod hos B. Xws som saadan. Det aspirerede Perf. Act.
(JléfiXaqa, %é%a%a) er her henregnet til 2det Perfectum (§ 87
S. 87 og Oversigten S. 112. 113). Bopp forklarede denne
Perfect-dannelse saaledes, at han antog, at f. Ex. nénX6%a stod for nénXex a
og dette for nérrXsxxa, og dette antager han endnu i den nye
Udgave af Vergleich. Gramm. (2ter Band, 1859, § 569 S. 446. 447).
Men Cartius har (Tempora uod Modi, 1846, S. 185 f.) søgt at
bevise, at det aspirerede Perfect er en Modification af Perfectum paa cr«
Naar man trækker de Former fra, der allerede have en Aspirat i
Stammen (jiyQaya), bliver kun et forholdsvis ringe Antal tilbage;
en stor Del af disse Former er først af sen Oprindelse; for det
homeriske Sprog ere de aldeles frenftnede; mange findes først hos
Polybios. Ogsaa ellers opstaar Aspiration paa græsk Grund
(fiXéfpctQOv af fiXénui). En særegen Endelse å kan ikke opstilles,
de aspirerede Perfecter ere intet andet end forandrede Perfecta
•eennda. — Efter Curtius’ Exempel er de historiske Tideis Augment og
Perfectsaugmentet (Reduplicationen) skilte fra hinanden (§ 75), skjont
de ikke, som hos Curtius, ere behandlede paa forskjellige Steder.
Ved Angivelsen af Formerne i det enkelte er der især taget
Hensyn til Ph. Buttmanns Ausfiihrliche Griechische Sprachlehre,
2te Ausg. 1830—39, til Kriigers Sproglære og Dialekt-Sproglære
samt til Ahrens Skrifter om den aioliske og den doriske Sprogart.
Med Hensyn til Enkeltheder bemærkes følgende. § 5 deles
Selvlydene i »aabne« og »lakkede«; disse Navne ere satte i Stedet
for »haarde« og »bløde« hos Curtius, de stemme med Navne-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
