Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ordenes Inddeling i den aabne og hikkede Hovedart (§ 33), da Ord
med Stamme paa en lukket Selvlyd høre til den lakkede Hovedart. —
8 51 S. 41 anføres tXsa som Nom. Pleert Intetkjftn af TXswg (smL
Forordet); Iagttagelsen skyldes Ahrens, der bemærker, at o*
undertiden findes hos senere Skribenter, men at iunXtm hos Xen. og a.
bor skrives in nXém. (Griech. Formenlehre des Hom. n. Att. Dial.,
1852, § 171 Anm. 2). — notvia er $ 53 S. 46 (ander 8ideo)
oversat ved »herskende«; i Sanskrit er painf (Hustru) Hunkj5n af
pati (Herre, = gr. Trocftg, Ægtemand); sml. ogeaa lat. Compar.
pot-ior, pos-mm, potens, Verbet pot-ior; 11. 21, 470 kaldes Artem»
noxvia ^rjQWP (== déffnowa). — loxéatga er samme Sted oversat
•piiludsendende«; man plejer at aflede det sidste Led af %aigm,
men Indskuddet af s er da uforklarligt; det kommer af g&ø, sml. II. 8,
159 irri dl .. . fiéXea atovosvta gløyrø; -«*Qa «r Suffii. (H. BM !
Kuhns Zeit8chrift f. vergleich. Sprachforschung II 80; Leo Meyer,
Be-merkungen zur altesten Geschichte der Griechischen Mythologie S. 34).
— Former som ogom, OQaqt plejer man at forklare saaledes, at det
antages, at der først har fundet Sammentrækning Sted (ogtø; ogqg)
og at den sammentrukne Form igjen er udvidet ved foran den lange
Selvlyd at indskyde den tilsvarende korte; her er (8 11} 1- Anm.
S. 6; 8 80, 2. S. 78, under Siden) Leo Meyers Forklaring fhlgt,
hvorefter der i Stedet for Sammentrækning er indtraadt Assimilation
til den følgende eller den foregaaende 8elvlyd, sammenlign detta
Tidskrift II 337.
Med Hensyn til den mere rent pædagogiske Side af Bogen bor
bemærkes, at en hel Del i det mindste for Skolen unødvendige
Enkeltheder ere udeladte. Dette gjælder ikke alene mange
Benævnelser, der blot besvære Disciplene, men som intet særligt oplyse, f. Ex.
Navne som Paroxytona, Proparoxytona, Properispomena o. 1., men
ogsaa hele Rækker af Regler f. Ex. om Betoningen. Af saadann*
Lettelser kan særlig mærkes Kjonsbestemmelserne. I Stedet for
de mange i det enkelte gaaende Regler for Ordenes Kjftn efter
Endelserne og Undtagelserne dertil er ved hver Afdeling hos B.
det Kjon angivet, som de derunder hørende Ord i Almindelighed have,
medens Undtagelserne følge neden under i de efter hver Afdeling
følgende »Øvelsesexempler«, der foruden at afgive Stof for Disciplene
til at indøve Bojningen og til at lære Gloser at kjende tillige
indeholde Ord, der ere mærkelige ved Afvigelser fra den almindelig#
Regel for Kjonnet eller ved Særegenheder i Betoningen e. 1. Da
imidlertid Disciplene, eftersom de rykke videre frem med Læsningen, og
da navnlig i de hojere Klasser, let glemme mange Enkeltheder ved
de enkelte Ords Uregelmæssigheder og derfor ofte ty til
Lexikon-net, er der efter Navneordenes Bojning, ligesom efter Udsagnsordenes,
givet en alphabetisk Fortegnelse over Afvigelser med
Henvisning til den Deelination, Ordene nærmest børe til. Forfatteren er
ved sin Virksomhed som Skolemand bleven bestyrket i den Mening,
som han allerede ved første Udgave af Schemaet udtalte (se
Forordet S. IV), at den begyndende Undervisning i Græsk især bor
gaa ud paa at lære at boj e Ordene ved Hjælp af Exempler ogikkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
