- Project Runeberg -  Tidskrift for Philologi og Pædagogik / Tredie Aargang /
277

(1860-1873)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

wolirff woluff du werder gast
die falken uff der stangen
tuond schwingen nach des tages glast
darnach sy tuot verlangen

deln trost dein trost und friuntlich wort
durchdringet mein gelider
doch bitt ich dich meln hochster hort
fueg dich nun pald herwider

961 (1240). 973 (1179). 976 (1182). 997 (1209). o. s. v.

Fremdeles i 16de årh.: Wackern. II (nytysk) 2dén udg.
1840 sp. 32. 36. 43. 107. 123. 179. o. s. v., lutter vers lig
nutidens (og med opslag talt).

Det er altså usandt, at først Opitr i 17de årh. indførte
nytysk versebygning. Om han var den første, der klarede en
lille smule op i de lærdes latinske begrebsforvirring, er et
andet, og aldeles ligegyldigt, spdrsmål.

De andre tyske sprog.

Tonelove

som i hdjtysk; dog grænse for I 2, og for undtagelser fra
I 3, ikke ens. *)

IF svinder fdr end i hdjtysk, men gælder i oldsprogene.

Det sidste skulde godtgdres. Da hdjtysk bitone ikke kan
have været tonløs i grundsproget, er spdrsmålet egenlig: var
hdjtysk tonløs til i grundsproget, tilmed fra første færd i de
enkelte oldsprog? Men literatur begynder så sent, at vi spdr:
var der bitone udenfor 1 3 og I 2? Det godtgdres, hvis vi
nogensteds finder samme forskel i vers mellem bistavelser efter
lang og efter kort rodstavelse som i hdjtysk.9)

Frisiske digte har vi ikke, nederlandske og plattyske først
henved 1300: da var lov II rent svunden. Tidligere haves kun

1) Til 1 2 herte måske udenfor hdjtysk nutids tillægsmådes endelse (-onde)? —
I engelsk hører til undtagelser fra I 3 også up- out- gavn- (ymi- through*
to- ge- er nu av brug); un- mister stadig hovedtone.

*) Ordformer (uden hensyn til vers) beviser hverken for eller imod. I
oldengelsk og frisisk stÅr fl. word : vcipu, dt. bæmde (fris. banide): nerede
(Basks fremstilling av slige udsagnsords bdjning er falsk) i modsætning
til loven, ligesom i hojtysk branta : neriia, og finat(a)ri teint(a)ro
and-(a)remo o. s. v. Oldnordisk brenda: talda stemmer med loven (omlyd viser
senere udfald av i); men 6dli : katli sammentrækkes ens (dog lindes
Sdali). Sammentrækning avhang da ikke av lov 11 ene. Tildels må vel
og 1 2 oprindelig tillægges storre område (for bdjning med). DC.
brann-ida talida hørte oprindelig til 1 3.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:09:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/philpaed/3/0632.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free