Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Som Horn forholder sig også Layamon1), o. 1200; han
bruger samme verselag, men almindelig stave for rim, hvorved
føddernes tal bliver noget mindre regelbundet.
Så meget mer må i oldengelsk, f5r 1100, lov II gælde.
Mulig svæver alt i 10de—Ilte årh. sidste, svageste, bitone av
flere i ét ord på grænse av tonløs.
Oldengelske verselove
som i h5jtysk. — Efterslag efter fyldt 4de nedslag
sjældent. Ikke stærkere eller tiere avkortelse i parrets 2det led.
Sætning overskær tit parret. Strophe på 4 (halvstrophe på 2)
par kan næppe påvises.
Længere versart er vel 2 vers gjort til 1, 3 stave på 2 par
(måske virkning av ældre stropheform?), hvorefter (især sidste)
par eller led kan avkortes stærkt. *)
1 av 2 selvlyd sammen kan synkes; og rimeligvis (ligesom
i tiden 1100—1500) selv om forlyd h står imellem.
Oldengelske vers8).
Beowulf v. 432—35
t t ty
gewat da 6fer vægholm veg da over voveholm
l) Udg. av Madden 1847.
* i Kædmon v. 503—4 gesett haf de he hie | swd gesælicUce || ærme kafde
he | swd iwtine geworhtne (sat havde han dem så salig, en havde han
så stærk skabt. ..). Avkortet : Skipper v. 45—46 stormas tær | stdtidifv
béotan || Hær him steam oncwarf (storme dér stenklinter slo, dér mod
dem stæren »?) skreg).
*) Foruden lange tvelyd éa éo {ed e6’\ : striam déor, haves korte
»brydninger* , ea eo : hearpan feor. Den som ikke kan udtale sligt som
1 stavelse, kan følge de samtidige, og senere enegældende, former som
strém dér fer harparu — Læs c som k; h udenfor forlyd t:t som
tysk ch {nihta), /udenfor forlyd som v iofer); w som i nyengelsk; pog*
som i nordisk, j er i hndskrfterne ige ig ge g i e. — Jeg sætter
tidsmålsmærker kun hvor de vedkommer næsle stavelses tone; læses tonen
ret, gor selvfølgelig selvlyds udtale ellers ikke noget til versemålet Til
ndjagtig udtale må tages udgaver hvor alle selvlyds mål ses, som
Grundtvigs av Beowulf, Greins bibliothek der a. s. poesie (omfatter
næsten alt lævnet), o. a.
/ \ ty
winde gefysed
t t \
flotn famigheals
ty t \
fugle gelicost
av vinden fuset
skumhals-skibet
ligest en fugl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
