Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til en Gver&aittbUe surn omtrent: hun faet hol der sin Tro, end Ul
„Imn forsvarer sig derimod"l).
Den littcrærhistoriake Indledning er i denne Udgave omarbeidet
til en sammenhængende, kortfattet Litteraturhistorie, der tillige er
beregnet paa at brugea til Retrovertering paa Fransk4) og ledsaget af
fortløbende Gloser* Det er altsaa naturligt, at Hr D* liar lagt en,Anøl*
forresten ikke bekjendt fransk Original lil Grund* Dette bar imidlertid
den ikke ganske heldige Felge, at Dommen bliver mindre selvstændig,
idet vt faae en Franskmands Dom med dens Fortrin! men ogsaa
med dens Mangler* f* Ex. at der glides lettere ben over det seatende
Aarhundred es mislykkede Reformationsforsøg og Religionskrigene end
vi Protestanter vilde gjøre. Hvor Hr* D, S* 2 taler om de
for-akjellige Sprog, som efter Folkevandringen taltes i Gallien, „det
klassiskt latinske (senno nrbanm)t det s* k. bon diatin et, Laiede af den
gal lo-romerske Befolkningen och del forntjska”, er Meningen vistnok
ganske rigtig, men Udtrykket kan let miøforstaaee, søm om Hr* D,
efter næsten alle de nyere Tydskeres uheldige Exempel vilde opstille
an væsentlig og gjennemgaaeude Forskjel paa 4. urbmum tfg
ra-slicw*
Om den, fomemmeligt grammatiske. Commentar kan Anm«
henholde sig til hvad han tidligere har yttret om Hr. D,’u
Sagkundskab og omhyggelige Iagttagelse af den sproglige Detail« Om
Et og Andet, som maaskee hist og her kunde være medtaget eller
behandlet udførligere, skal Anm, til Hr. D/s egen Overvejelse tillade
sig at henstille nogle Antydninger. Saaledes om gu« i dets
vidt-ga&ende Anvendelse som almindeligt Tilknytningamid del, bvør det
ofte erstattes eller kan erstattes af andre spectellere Ord; om gw
brugt som: il est au salon qui altmd vux f&ame (Scribe „Riqutbourg");
elle est å let ctiisins qui fond de# batte* (Mcrimée ^Cotomba1^ om
Adjectivete Plads ved Substantivet, hvorom det væsentligste PunU
er behandlet S, IX; om Ejendommeligheder ved Ordstillingen,
nav ulige o at Adjectiver og Participier, der henhøre til et følgende
Substantiv, staae i Spidsen af Sætningen og den deraf ganske
almindeligt opstå aende, snart stærkere snart svagere fremtrædende
Alt akol ut hi, idet der skiftes Subject* Om Participi al formerne
paa*anl cr givet god Besked S* Lill-, men den egentlige Grund til
at Formen paa-anf som }XparitnpeM er ubøielig er dog derved ikke
oplyst. Hvad der siges om qimnd til 281,15 synes Anm* ikke ret
klart* En god Bemærkning om et sædvanligt overaeet Pund er,
blandt flere, hvad der til 1245 siges om Udeladelsen af m i Sætninger
øom: la ptur tn€ Jit drewer les chevcux (Bouaae&u). Om nogle i
■) Anni- har ikke overseet, at Hr IK’s Forklaring rimeligvi* gr hentet fra
det hos Du Méril an forte Sted af en Piiasionslusierie, hvor Ordene
* Fedrea jorlwient rtdtmetf unægU’ligeji syne* ni muatie ketyde; afviste,
værgede sig mod iden Tanke, ut han kunde fornægte Herren], men"
for-»auvidt som dette Ord (rjør en Vanskelighed, maa Atim* Iflde denne
s l ane uli.tsL
*} Kan grat’dcvx a: ultfor fri, uanstændig i Udtryk, paa Svensk gjenglves
ved tttfToJhomig"?
TidfkT. fur mi. up Fedts, lVh 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
