Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
byde sig. Et andet Spørgsmaal er det, om man ganake kan
tiltræde den af Udgiveren fulgte Plan* Det forekommer Anm. noget
tvivlsomt, om ikke en Læsebog > dor dog fornommeligen er beregnet
paa de sidste Under viisningsaar, helst maatte begynde med femte
Cl aste. At den lærde Skole« fjerde Classe er en Overgangsdasse,
skal derved iøvrigt ikke benægtes. De to første Fortællinger i
fortie Afsnit vilde Anm, ialtfald hellere bave henvist tit en for
tredie’ Classe bestemt Bog og de lo Stykker „Lea Faulistea" og
„Le* Friaonnier* dw Gautose" i de følgende Afsnit vilde han have
ndeladt — uanaeet den sidstnævnte nnægteligt er meget godt fortalt.
Derimod vilde Anm,, om ogsaa endnu et og andet Stykke, som
Brudstykkerne af M i e b a u d , bavde tn ant te t indskrænkes noget,
have ensket at see Adskillige af de betydeligere Forfattere og de
forskjellige Stilarter noget mere repræsenterede. Sammenligne vi
Bogen med den hidtil hos os mest brugte Samling, Borring’s
Etude* littérmre*f «sa synes denne dog at give rigere Leiligbed til
Bekjendlskab med Sproget og Litteraturen. Et Par Steder kunde
Prof. J. bave seet sine Førgjængere tidt nærmere efter, »om naar
un berger Cato Ion fra Lassen’s Læsebog 3* 104 gaaer igjen hos Prof,
I. S, 33*
Efter Teiten følger fra 9- 450 — 475 en Række Noter til de
enkelte Stykker, indeholdende dels historiske og deslige Oplysninger,
dels sproglige, mest lexikalske og etymologiske Bemærkninger Anm,
anseer dette for et væsentligt Fortrin ved Bogen. Det ligger i
Sagens Natur, hvad vi ogsaa alle vide af Erfaring, at det, der
foreligger Disciplen i hans trykte Bog, langt lettere opfattes og
huskes end Lærerens ofte gjentagne mundtlige Bemærkning. Disse
Anmærkninger indeholde en hel Del, der er godt og brugbart. Om
der hist og her kunde have været Grund til at medtage Andet,
skal Anm. lade staae ved ait Værd, da Sligt dog ti leids t beroer paa
et subjectivt Skjøn. Derimod findes der i de meddelte
Bemærkninger i det Enkelte adskillige Unøiagtigheder og flere Fejltagelser,
der ikke burde forekomme i en Bog, bestemt til Undervisning. Anm.
skal tillade sig nærmere at gjennemgaae hvad han om dette Afsnit
har optegnet, saa fuldstændigt, at det, om Bogen skulde blive
udgiven paany, kan være til nogen Nytte. S. 1 siger Tomtnelidens
Fader om sine Børn: Je ne wwnu Ua pmr mourir de faim og i
Noten hertil hedder det: „Swtrai* kan. Saaledes brnges condii* af
savoir ofte, især om Noget, der skal læres, forstaaes a* d, (,jø Mtf
Hturai* danter”). Dette er en besynderlig Forvirring. Jfowrir er
yide, faae at vide, forøtaae, hvilken sidste, ingenlunde til condit,
indskrænkede Betydning vi tilfældigvis gjengive ved kunnet (Je
sats U franzaitj il ne sait pas sa U$on O. s. v.) Forskjelligt derfra er
det, at Condit, af xavoir (oser) bruges som Præsent i negative Sæt
ninger med Betydningen kan fter) ikke, nemlig paa Grand af et
Forbud eller lignende Hindring. Je ti« aaurads danser vilde altsaa
betyde; jeg er, af en eller anden ydre Grund, forhindret i at dandee, men
ikke: jeg forstaaer ikke, har ikke lært at dandse. Ved boi* S. 2
kunde de øvrige Betydninger, ligesom Diminutivet bo&quet maaskee
være medtagne, Cbkre S. 3 er oversat ved „Maaltid, Kost”. Dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
