Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er ikke ganske nøiagtigt, da den oprindelige Betydning:
Modtage! se, Beværtning, endnu skinner igjennem og Oidet derfor ogBaa
kan bruges i Forbindelse med Adjectiver som bon, mauvais og desl.
S. 6 siger Trdlden, at han ikke vil opsætte at slagte Børnene: ,yils
en seront plus mortéfiés” og i Noten hertil hedder det: mortifié, om
Kjød, halv fordærvet, daarlig”. Dette betyder Ordet ikke, men
mørt, om Kjød, som man lader hænge .inden det bruges, —
veir-slaaet, om man turde danne dette Ord. Oversættelsen giver
desuden ingen rimelig Mening, eftersom Trolden fornuftigvis ikke kan
tilsigte, at Kjødet til hans Gjæstebud fordærves før Brugen. S. 8
„Ce que Vogre deviendrati, hvad Troldmanden vilde blive tir. Men
det betyder paa Dansk: hvad der blev af Trolden, hvor
Trolden blev af. S. 9 i den bekjendte Fabel af Lafontaine om
Ravnen og Ræven staaer der i Texten Monsi eur de Corbeau foriir.
du C. «= Hr. von Ravn. Hverken Artiklen eller Præpositionen kunne
▼el undværes efter den sædvanlige Brug ved slige sammensatte
Navne: Dubois, Dupré, Deschenets, de laMoricihre o. s. v. o. s. v. Ved
Noten om perché sammest. kunde maaskee de lignende assis, mcmté,
couché, der paa samme Maade bruges som præsentia part. acL af et
intransitivt Verbum, være nævnte, og ved Noten om curé S 9
den Bemærkning være medtagen, at temple ibd. er det staaende Ord
for église hos Ikke • Katholikerne i Frankrige. S. 12 kunde en
oplysende Anmærkning om Calabar været tilføiet. Ved Noten om
mouton S. 13 kunde være bemærket, at Ordet ogsaa bruges om det
levende Dyr forsaavidt det tænkes som Slagtekvæg, altsaa f. Ex.
acheter des moutons, ikke des brebis. Hvad der S. 14 siges om
mulåtre vilde Anm. hellere udtrykke omtrent saaledes: derfor bruges
Endelsen -dtre ogsaa ved nogle Substantiver med nedsættende
Bibetydning, som mulåtre, mardtre (ond) Stifmoder (i Dialekter parastre,
Stiffader). S. 16 „balle, Geværkugle”. Der kunde tilføies: Kugle,
Bolt til Spil, ligesom S. 25 ved „quéte, Søgen” Betydningen
Indsamling, C oli eet. S. 21 kunde Oversættelsen af mælleux maaskee
være angiven. Dette Ord frembyder forresten et ikke umærkeligt
Exempel paa hvorledes et Ords virkelige Betydning kan fordnnkles
og forvirres ved Assonantsen til et andet. Moelleux betyder i sig
selv marvhol dig (modle), kraftig, og sammenstilles saaledes, f. tEx.
hos Montaigne med solide og chamu, medens det siden, under
Paavirkningen af mol, omtrent er gaaet over til at betyde blød.
Saaledes allerede hosMoliére, i den bekjendte Scene mellem T
artu ffe og Elmir et „Je tåte votre habit: titoffe en est moelleuse”.
Det indeholder altsaa paa en Maade to Ord. Ved tirer S. 26 kunde
maaskee Forskjellen fra vort skyde, blive skudt, der paa Fransk
udtrykkes ved tuer, være medtagne, ligesom den særegne
Betydning af fusiUer, henrette ved Skydning. S. 28 sammenstilles
toutefois med parf ois o. s. v. Dette er urigtigt og forvildende, da
toutefois (det italienske tuttavia) ikke kommer af fois. S. 33 „Veste,
Trøie, undertiden Vest’*. Det maatte vel snarere hedde: tidligere
Vest (om forrige Aarhundred es Dragt.) S. 36 irpaillasson, Straadække,
Lag af Halm”. Anm. troer ikke, at p. kan betyde Andet, end en
Maatte, Flætning. Hensigten med Kjøretøiernea Beklædning, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>