Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bevare Maisen for at spildeB, synes ogsaa snarere at kræve dette.
S. 52 er sa Révércnce oversat ved „Hans Højærværdighed”. Dette
passer ikke til vor Talebrug, da den Paagjældende er en simpel
Klosterbroder. Den katholske Kirkes Dignitarier tiltales i Frankrige
med Monseigneur, hvad Udg. selv berører S. 464. S. 64 „ChoucrouU
er et Bastardord af chou og Kraut". Det er vel ligefrem en
Fordrejelse af det tydske Sauerkraut S. 71, hvor Peter den Stores
Indfald i Tyrkiet 1711 omtales, ere Ordene „ved at bestikke
Stor-viziren” ikke ganske correcte, daBaltadschi Mehemet selv neppe
tog Del deri. 3.83 „Vandslangen i Lerna havde 100 Hoveder"
stemmer neppe med den almindeligste Angivelse af Tallet, der ogsaa
f. Ez. i Prof. Ingerslevs Realordbog under Ordet Hercules S. 2 er
50 eller 9. Anm. berører dette kun for at bemærke, at Vkydre am
cent tétes er et almindeligt Udtryk hos franske Forfattere, som allerede
hos Laf o nt. Fables 1,12. S. 89 „Louange af /otier, det Danske 1 o v e’\
Louer maa snarere henføres lil laudare. S. 95 „voUe, fa, Seil; voUe,
le, Slør, begge af det latinske velum.” Der maatte vel tilføies:
Masculinet af Enkelttallet, Femininet af Flertallet vela, ligesom BibUo^
la Bible o. s. v. S. 101 „Pataud egl Hundehvalp; fig. Kloddrian”.
Ordet er ikke ganske klart, men klodset synes ialtfald snarere at
være den første Betydning. S. 111 den blotte Oversættelse af
håve kunde ligesom ved givre S. 104 og vennoulu S. 105 vel
und-væres.x 8. 112,,Dam«, fuldstændigt par notred ved vor Frue”. Det
er vel oprindeligt snarere Middelalderens Dame Dex1) (»": Dieu) =»
Dominus, Domine Deus. S. S. „Pays de cocagne, Slaraffenland. Ordet
kommer maaskee af det latinske congiarium.” Dette er ikke godt
muligt, da congiarium i gammelt Fransk vel maatte være blevet til
cougier. Hvoraf Ordet er opstaaet, er usikkert9). Hvis det var et
specielt fransk Ord, maatte det snarest antages tilfældigen at være
opstaaet af et nu forglemt Egennavn, men dets Physiognomi er
italiensk. S. 1L6 „causer trans, foraarsage; intrans, passiare”. Men
det Sidstnævnte kommer vistnok af det tydske hosen. S. 127 „det
é, hvormed mange franske Ord begynde, er i de fleste kommet af
et s i Stamsproget; f. E.: estomac af stomachus o. s v.” Den nyttige
Bemærkning vilde .Anm. snarere udtrykke omtrent saaledes: latinske
Ord, der begynde med sc, sp, st faae i Fransk Forstavelsen e, som
esperer. Sædvanligt bortfalder da s og e bliver é, som étudier. I
Ord af nyere Dannelse beholdes den latinske Form, som studieux.
(Hvad er ellers „Skub”, hvormed Udg. oversætter échoppe?) S. 128
„Bailleur de fonds, Bankier, En, paa hvem man anviser Penge.’1
Der menes vel snarere Personer, som have sat Penge i Foretagendet,
med Nutidens Udtryk Fabrikantens „commanditaires’\ der af Frygt
for en Fallit forlange deres Indskud udbetalte. S. 132 ved „cøur,
Gaard,” maatte de andre Betydninger Hof, Domstol, helst med-
l) Anm. burde Ikke have forsømt at gjøre opmærksom herpaa i dette
Tidsskrift 111,2,142, hvor han selv har omtalt Ordet. Smign. det forældede
Vidame- Vicedominus.
*) Grimm og Diez (Rom Worterb. s. v.) henføre det til det tydske Kuchen
eller et romansk coca, coco, Bagværk, af coquere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
