Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tage«. Hvad der S. 140 i den gode Bemærkning om disciple o.», v.
siges om Ordet élboe kande maaskee bestemmes lidt nærmere derhen,
at écolier betegner Skoledrengen eller (tidligere) den akademiske
Ungdom efter Stillingen, éléve den Yngre (ogsaa Ældre) i Forhold
til den Anstalt (den Mand), der underviser ham. S. 148 glaive og
144 ftéau kommer ikke af „GIavind” og „Pleil”. — det
Omvendte er snarere Tilfældet — men af gladius og flagellum. S. 151
jandot kan derimod ikke komme af „iactdum”, men maa være af
tydsk eller gallisk Bod. S. 174 „tandis (af tamt de jours) que”.
Tandis kommer snarere af tam dmy smign. jadis af iam diu. S. 185
coup kan vel ikke udledes af „Skup” (?) men af colaphus. S. 191
kunde Ordene un lieu aussi passager nok fortjene en Anmærkning:
(omtrent som glissantf glat). S. 203 „que trap kun altfor meget
Fuldstændigt je ne le suis que tirop.n Efter Sammenhængen maatte
det hedde: jene t’aime que trop• S. 224 „Voilå que nous ny sommes
plus vi forstaae det endnu ligesaa lidet". Men „ligesaa lidet” ligger
ikke i Texten: det er kun: Ja, na ere vi ude af det, forstaae det
ikke. Aiguille om et Bjerg S. 228 kunde-omtales. Betydningen
findes ikke i Borr. Lex. S. 247 „Cousu de pietoles egl. besyet med
Louisdorer”. Mon Forestillingen ikke snarere er fuldproppet med
L. (egenti.: hvori L. ere indsyede)? S, S« kunde Ordene le
sornp-tueux équipaget der let kunne misforstaaes om et Kjøretøi, og je
querellais vatre sotur i Betydningen skjænde paa ligesom S. 248
révérence parler = med Tugt at melde nok have fortjent en
Forklaring. S. 249 „Thistoire etc. Cléante havde anonymt søgt
Laan hos en Aagerkarl, og det viste sig da, at det var hans Fader,
der tilbød et saadant paa ublue Vilkaar.” Der maatte vel tilføies:
hvilken Opdagelse foranledigede (U avare Act. II. Se. 11 sqq) et
heftigt og forargeligt Sammenstød mellem Fader og Søn; thi hertil
er det nærmest at „iThistoire de tantét” sigter. S. S« „céans af oi ber
og en i = herinde.” , Denne Etymologi vil imidlertid van*keligen
kunne tilstedes og Anm. skjønner ikke, hvorledes en Forbindelse af
eoee (hic) og in skulde kunne give nogen Mening. Men Sagen er,
at den anden Bestanddel af Ordet ikke er en, men det gamle ens =
intus, som vi have baade i dans og i céans og det nu ganske for
svundne léans, i Middelalderen saiens (sayans), laiens, der ere
opstaaede af de i Provencalsk hyppigt forekommende Ord «a», her, og
laif der. S. 253 kunde maaskee Ordene vilain, ladre, den egentlige
franske Form for Lazarus, og fesse-mathieu, hvis sædvanlige
Forklaring ikke forslaaer, have været omtalte. Fesse-m. udledes
sædvanligt af feter St. Motthieu, meget rimeligt, men det er klart, at
der ialtfald tillige i Ordet ligger en Allitteration til fesse — nates1),
ligesom i „jeanfesse” og andre, hos Almuen gjængse drøie Udtryk.
Til den 854 flgg. optagne Skildring: „Les Paulistes", hvis ikke
angivne Forfatter er Jacques Arago, ha^de en Bemærkning været
ønskelig. Om de beredne Gauchoers Færdighed i at bruge
Lassoen hedder det nemlig: ,,Les premiers conquérants dAmérique
l) Fesse er ligeledes stillet foran 1 un fesse-cahiers, en Skriverkarl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
