Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nøiet med at hendes Tegnebogs Indhold udsættes for at røbe«.
Cfrcntø, om en Læge, er imod dansk Brug flere Gange oversat vad
„Clienter" og „Kunder" istf. Patienter. En „Herrevogn”
S* 34 bedder hos og en H e re ka b sv og n og „tilbage til Hotelle t”
S. 45 burde ret on are ro hedde: tilbage til Grevens Gaard. 8. 25
1 Noterne maatte Lægemidterne hellere oversætte» ved reni&fø
end vtd „drogues*\ aom ikke bruge« i den Betydning, og
beskadiget ved iésé istf. mutilé, som jo kon er lemlæstet. S, 27
er simple Folk oven* ved „simples gens’\ hvad omtrent er menings*
lost istf petitas gens og s, S. Udraabet Fordømt red „dmtmÆ’i der
ikke bruges saaledes. Ialtfald maatte det da hedde Damnationi
S. 28 er A c tri c ens yndige O is eau t over«, Ted „fa votx
discant t’\ med et selvdannet, ganske ubrugeligt Ord. S. tf 2 er
ravgalt Tydak overe, ved „tøaf tfrøné", istf. en matwais oilemand
tf 11. plein de fautes* Erronnt kunde sige* f. Ex om en positiv
Oplysning t en Mening, Lære, hvori der er Vildfarelse, S. 48 er til
Ordene „da Paketten fra Malmø gyngede os tilbage" opgivet
^balancer f impf** Det er dog et Spørgsmaal, o tn Sammenhængen
ikke snarere kræver et fortællende Tempus, altsaa pasté déf.
Hvad her ev bemærket, er naturligvis Prof. Borring velbekjendt,
men hvorfor skulle da aaadanne Uefterretteligheder vanxire en ellera
vel udnrbcidet Bog? Ogsaa i den danske Text forekommer der
Skjødesløsheder t som burde vÆre fjernede under Correcturen, som
prædigel, fastknuede t nyate, hun var budt imod mig.
OUen&c i Feflruor 1853.
Sick,
J+i*<Magnint ClirertomaUtie du vieux frnnqais. Berlin 1863.
XXIV, 188 pp, 8.
Til ret at forstaa det nyfranske Sprog i dots Formbygning er
det ikke nok at kende det for alle romanske Idiomer fælles
Moder-sprog, Latinen, l)a hint (la langue <ToTl} bar udviklet sig langt
selvat åndigere t*nd noget af de fem Søstersprog, bliver det her endnu
mere end ved de andre, der staar Latinen nærmere og har
bevaret en eturre Lighed med delle r nodvendig, at forskaffe sig en
Oversigt over Dialektudviklingen, saaledes som den foreligger for os
i de lilfrære Mindesmarker fra Tidsrummet mellem det IXde og
XlVde Anrhundrede, indtil den Tid, da 1ste-de »France-Dialekten
sejrede over de andre og ved Nord frank rigs Overmagt over Syden
tillige sukeessivt kom til at danne Grundlaget for det sig nu
udviklende for hele Bigel, fælles Li te rat tir* og højere Talesprog; samt
endnu nødvendigere at forfølge denne Udvikling gennem Forfatterne
fra Froissart indtil Ludvig den 14dea TidsalderT da man maa anse
det nyfranake .Sprogs Dannelsesproces for afsluttet. Franskmanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
