Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
G. Fall o t1) var den første, der forsøgte at klare de dialektale
Forskelligheder for hin førstnævnte Periode; men hans Undersøgelser
afbrødes ved hans tidlige Død, og det er da egenlig Berlineren
G. Bur gny’s grundige og nøjagtige Værk, Grammaire de la
langue (Toti ou gr. des dialectes frangais aux XII & XIII sihdcs
(Berlin 1853—6), som vi kan takke for at vi nu besidder en klar
og saavidt mulig fuldstændig Fremstilling af de tre nordfranske (den
normandiske, den bnrgundiske og den pikardiske) Hoveddialekters
indbyrdes Forhold og særskilte Ejendommeligheder. For alle de
gammelfranske Dialekter under Et haves en Oversigt over Formerne
hos Diez (Gramm. d. rom. Sprachen). C. v. Or el Tb altframosische
Grammatik kan ikke godt benyttes, da den behandler de Sprog, der
har været talte Nord for Loire lige fra det XUte til det XVilde
Aarh. under Et som „Gammelfransk“ og uden Adskillelse af Tid
og Sted angiver mellem hverandre alle de grammatikalske Former,
Forfatteren for denne lange Periode har forefundet.
For at fremme eller rettere sagt almindeliggøre Studiet af det
gammelfranske Sprog, udsatt« Genferakademiet for nogle Aar siden
en Præmie for Udarbejdelsen af en hensigtsmæssig Chrestomathi og
Grammatik, og det er denne Konkurs, der har givet Anledning til
Udgivelsen af J. Magnin’s Chrestomathie du vieux frangais ou choix
de morceaux tirés des prosateurs antérieurs au XVII sticle. Berlin
1863. Forfatteren, der er bekendt fra tidligere Arbejder over ældre
fransk Literatur, vandt ikke Prisen, men belønnedes med en
Guld-medaille. Bogen bestaar af 3 Dele: 1) Résumé succinet de T histoir e
de la litérature frangaise depuis son origine jusqu’åu commencement du
XVII sikele (pag. 1 — XXIV); 2) Grammaire du vieux frangais
(pp* 1 —18) samt 3) selve Chrestomathien.
Den første Del indeholder en kort og ret god Oversigt over
Literaturens Udvikling i den nævnte Periode; men hvad man i bøj
Grad savner er en Fremstilling af Sprogets historiske Udvikling.
Dette Savn bliver saameget føleligere, som den lille Formlære, der
derefter følger, kun synes at være et Udtog af Orell’s ovennævnte
Bog og derfor ogsaa lider af den Fejl, ikke at skelne mellem de
ældre Dialektformer og den senere, gammelfranske Sprogbygning,
saaledes at, skønt Chrestomathien væsenlig kun omfatter Literaturen
fra Froissart, Grammatiken dog optager Former fra Rolandskvadet,
les quatre livres des rois o. s. v., uden Adskillelse sammen med Former,
hentede fra Rabelais og Calvin.
Heller ikke har Forfatteren Blik for hvad der er det Væsenlige,
og man maa i høj Grad dadle hans Vilkaarlighed i Valget af det
Givne og en endnu større Mangel paa Orden i Opstillingen af
Formerne, saaledes at det ikke let, selv ved de simpleste Exempler,
bliver Læseren klart, hvorledes den eue Form kan have udviklet sig
af den anden. Med Hensyn til Enkeltheder har jeg Følgende at
bemærke:
l) Becher dies sur les formes aramm. de la langue franqaise et de ses
dialectes au XIII siécle; pubi. p. P. Achermann. Paris 1839.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
