Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fortolkuiii" »f et Par Steder i Homers lliade.
Af J. P. Htmg.
1. XVI, 556—557:
Alavt s, vvv (rcfwiv davvtn’ifu rpiXov srriui,
oloi neg TtcxQOg ijie fitt år<Jyct<Ttv, rj xai agtiovt;.
Hvad Kasus er ågtlovs? I)i’inlzijr lager det for Nominativ,
idet han mener, at Digteren ved Anakoluthi har fortsat som
om der stod Gquli dfivvfa&e. Fasi: agtiovc sc. tlvai,
ytvé-a&oti, hvad der kan tages fra den relative Sætnings Verbum ijn.
Uan maa vel altsaa tage det for Akkusativ; dette er ogsaa min
Mening, men jeg antager hverken nogen Anakoluthi eller en
Supplering, hvis Berettigelse er meget tvivlsom; jeg forklarer
simpelthen Akkusativen efter Madv. gr. Syntax g 158 b lExx.
under c| om Apposition i Akkusativ ved en Infinitiv, der hiirer
til en Dativ.
2. XVIII, 486—489 (tildels == Odyss. 5, 272—275):
Tli-rjiadag Tddag tg to is a&évaq iioiuivot;
*Agxiov tf’, fjv xeti afta^af £nixLr\(nv xctAfovffii’,
jji avior aigécfetui xai t ’Siytuiva duxtva,
oItj 6’ ci/jfiogog tau ÅofiytrW ’SJxsarofo.
Den i det sidste af disse Vers liggende Vanskelighed sogte
Aristoteles (poet. 26) at fjerne ved folgende Forklaring: xc<t to «oltj
6’ e/ufiOQOi« xatd fitiaffogåv- to yag yvugi^uituTOv fiot’ov•
Delle er umuligt’; oiq er oirj og kan ikke blive andet. Nitzsch
forbedrer ikke Sagen ved at sige, at Iagttagelsen paa Homers
Tid var indskrænket til dette ene Stjernebillede; de homeriske
Gra’kere have som alle Folk paa et lignende Standpunkt af
Civilisation, tilmed da de i deres Sofart maatte rette sig efter
Stjernerne, ganske vist været for godt hjemme i Stjernehimlen til at
noget saadant kan antages om dem. Af samme Grund ere vi
ligesaa lidt hjulpne med Nitzsch’s anden Forklaring, al de ovrige
Stjerner, som have denne Egenskab, dengang endnu ikke vare
sammenfattede i et Stjernebillede, hvilken Formodning ellers i •
sig selv kan være rigtig nok (sml. O. Mullers Prolegomena zu
einer wissenschaftlichen Mythologie S. 193 IT.). I Oldtiden har
Krates, blandt de nyere DQntzer, rettet Stedet ved Konjektur,
men dette gaaer ikke an, fordi det er aldeles usandsynligt, at
en Forvauskning af noget simpelt og rigtigt til noget, ialfald til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
