Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grimm deutsche gramm. III, 71 f. 73 mener, at det forste
led i necqverr eller nacqvarr er nec eller nac, som skal være en
ældre form for ni (neque). Men denne mening gjendrives lorst
ved ordets form. né (neque) er ikke opslået af nek, men af
nlh, der regelret svarer lil got. nih, lat. nec, neque. Til nec
(heller ikke) er i Nordisk ellers ikke det fjærneste spor, og
old-saks. nec (neque), jac (og) give alt for svag stotte for
antagel-seu af et sådaut ord, oldn. ok en endnu svagere. For det
andet taler imod den nævnte mening ordets betydning. Efter
Grirnms forklaring måtte nokkurr oprindelig belyde ’end ikke
nogen’: han beråber sig på, at neinn, der er opslået af ne einn,
har fået positiv betydning; men neinn og noklcurr har i det
gamle sprog væsentlig forskjellige betydninger. neinn betyder
ligesom engi ullus, quisquam. noklcurr forekommer vistnok
allerede temmelig tidlig i forbindelser som vtan nockors mote
mælyes Dipi. Norv. III nr. 34 (ISidaros, ved år 1293), dog ikke
i de ældste digte. Den ældre betydning er aliquis, som f. eks.
Atlamål 26: vera mun pat fyr neklcvi ‘det varsler vist noget (en
eller anden ulykke)’; og denne betydning, i hvilken neinn aldrig
forekommer, kan ikke udledes af ‘end ikke nogen’. De
oldhoi-tyske ord, som efter Grimms mening stå i den nærmeste
forbindelse med nolckurr, har en ganske anden betydning end
dette: noliliuedar betyder neuter, noh weryin nusquam‘I-
FVydqvist (Svenska språkets lagar 11, o 13) belegner Grimms
forklaring som usikker og finder, at den ikke gjor rede for k i
nekkverr. Men han antager (s. 326), at betydningen ikke lægger
hindring i veien, da betydningen nogen kan liave udviklet sig
af ‘ieke en hvar, icke alla’. Denne betydningsudvikling, der
ikke er den af Grimm forudsatte, kræver dog nek med
betydning ‘non’; men dette lader sig endnu mindre stotte eud det af
Grimm forudsatte nek = neque; desuden savner jeg for den
antagne betyduingsudvikling analogi fra de nærmest beslægtede
sprog.
Den efter min mening rette tydning er forst fremsat af
l’ppstrom (Skåldskaparmåla-Qvæfti s. 33 I.); han opfatter
nalc-kvat noget som eltur sin oprindelse identisk med et antaget got.
11 Kirkeslav. ntkulo aliquis oij de dermed sum men horende lituiske
prono-miner forklares af de forskjellige sproggranskere altfor furskjellig til at
kunne slotte Grimms forklaring af nekkverr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
