Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pavens .Mægling forsonede sig indbyrdes, nævnt blandt Byens
notable Mænd, og i 1289 havde han som «arringatore» i —
ha-rangueur, olliciel Ordforer) det Hverv paa Regjeringens Vegne
at foreslaae en Krig med Arezzo, hvor Ghibellinerne havde sat
sig fast.
Alt dette tyder paa et virksomt og med offentlig Tillid
hædret Liv. Imidlertid vilde Brunettos Navn vel ikke mere end
andre i Middelalderens italienske Comrnuner fremragende Mæuds
være blevet bevaret i en storre Kreds, naar han ikke i sit
Fædreland var kommen i Berørelse med sin store Landsmand
Dante, og naar dernæst ikke hans Forfattervirksomhed udenfor
Italien og dets Sprog havde bragt ham i en vis Forbindelse
med den franske Litteratur. Hvad Forholdet til Dante angaaer,
saa siger denne i Inferno XV, 82—85:
... "In la mente m’é fitta, ed or mi accora
La cara e buona immagine paterna
Di voi, quando nel mondo ad ora ad ora
M’insegnavate come l’uom s’eterna;
E quant’io l’abbia in grado, mentre io vivo,
Convien che nella mia lingua si scerna.«
Dette Sted har knyttet Ltrunettos Navn til Dantes, og
skaffet ham den staaende Benævnelse af «Dantes Lærer«. Af
hvilken Beskaffenhed denne «insegnamento» har været, om egentlig
Undervisning eller nærmere Omgang og aandelig Paavirkning
lader sig nu ikke afgjøre. At Forholdet just ikke har været
lost eller overfladisk, synes at fremgaae af Dantes Ord. En
særegen og noget uhyggelig Vanskelighed opstaaer imidlertid
derved, at Dante nævner Brunetto netop paa dette Sted. 1
femtende Bog af Inferno beskrives nemlig det Sted, som er
bestemt for dem, der i Tilfredsstillelsen af deres sandselige Drift
have krænket Naturens orden. Nu er det vel saa, at hvad der
paa dette Punkt hos os Nordboer vækker Væmmelse og Rædsel,
hos Sydboerne, medens det ganske vist fordommes, dog
fordommes noget anderledes, mindre stærkt og umiddelbart1). Men
man kan dog ikke finde sig i at see denne Beskyldning rettet
mod en Mand af Brunetlos Dannelse og Betydning, medens man
heller ikke vel kan tænke sig, al Dante skulde have fremført
’) Man studser, naar man ogsaa Nord for Alperne finder det Samme
fortalt om daadskraflige Personligheder, som Condé og Yillars.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
