Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ind i det femtende Aarhundrede efterhaanden lagdes tilside.
Den Omstændighed, at Italieneren Brunetto havde skrevet
sit Værk paa Fransk, som «et mere behageligt og mere
almindeligt udbredt Sprog»1) — Yttringer, der af franske Forfattere
oftere og med en vis Forkjærlighed ere blevne fremhævede som
en Anerkjendelse af deres Sprogs Fortrin og tidlige
Universalitet — den var imidlertid velskikket til at bevare eller opfriske
Interessen for det. Allerede Keiser Napoleon I. havde belænkt
at lade det trykke, men det blev dog forst under Napoleon III.,
i 1863, udgivet af den siden afdode Chabaille, en af de ældre
Elever af «Évole den Chartes» og iforveien bekjendt som
Udgiver af «le Roman du Renart». Denne Udgave er det nu, Dr.
Sundby har underkastet en gjennemgaaende Revision, eller
rettere en forbedrende og udfyldende Behandling.
Af Li Tresors gives der et betydeligt Antal Haandskrilter,
dog med en Del Forskelligheder, idet dels nogle, deriblandt det
af Chabaille til Grund lagte, ikke indeholde de historiske
Stykker om de lydske Keiseres Kampe med Italienerne, dels nogle
ere affattede i burgundisk Dialekt eller i Retskrivning nærme
sig det Provengalske, dels andre have moderniseret Sproget
noget, som ved at opgive den gamle Brug af s til Retegnelse
af Nominativ i Enkelttallet, m. \1. Af disse Haandskrifter
beskriver Chabaille og angiver som benyttede et Antal af 41,
foruden den gamle italienske Oversættelse. Chabaille har saaledes
den Fortjeneste at have gjort det forste og nodvendige Arbeide
for igjennem omfattende Sammenligninger at vinde et Grundlag
for Texten. At der i en saadan Editio princeps kan være
Adskilligt at rette og forbedre, vil findes naturligt, naar man be-
21. Capitel, ikke vel kan have sigtet til nogen Anden, end til den
castilianske Konge. Den italienske Oversættelse blev i Bogtrykkerkunstens
forste Tider flere Gange trykt med korte Mellemrum. Om den Anseelse,
hvori Brunetto ogsaa som Forfatter stod blandt sine Landsmænd, have
vi bl. A. et, af lir. S. S. 29 anfort Vidnesbyrd af den florentinske
Historieskriver Villa ni, der siger, at Brunetto »var en stor Philosoph og en
udmærket Mester i Bhetoriken, baade i Tale og i Skrift« samt at han
»begyndte at sætte Skik paa Florentinerne, og forst lærte dem at tale
godt og at styre Republiken efter Kunstens Regler •
*) Brunetto siger i Indledningen: »Et se aucuns demandoit por quoi cist
livres est escriz en romans selonc le langage des Franeois, puisque nos
somes Ytaliens, je diroie que ce est por .ij. raisons: l’une, car nos
somes en France, et l’autre porce que la parleure est plus delitable et
plus commune å toutes gens •
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
