Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sprogform, og at der er en hdist betænkelig Omskiftelse i lians
Ilrug af Ordet «Betydning» i de forskjellige Dele af Bogen.
Naar det fremdeles p. V lieder om Formlæren: »[’ormen skal
i en Specialgrammalik og særskilt i en Skolegrammatik gives og
forklares efter det behandlede Sprogs Analogier, som de gjennem
Sprogets Udvikling er bievne, uden at andre Sprogs Former
medtages til Forklaring. IJvor delle maatte ske, maa Formen
staauior-klaret. Jeg vil derfor udtrykkelig bemærke, at man ikke overalt kan
slutte fra min Fremstilling af de faktiske Love lil min Mening om en
Forms sproghistoriske Forhold» — da maa man vel opkaste det
Sporsmaal: Er det muligt for Forfatteren i Fremstillingen af de
faktiske Love at komme i Strid med Formernes sproghistoriske
Forhold, medmindre han bryder sit eget Princip og forsoger at
forklare, hvad der ikke lader sig forklare efter det behandlede
Sprogs Analogier?
En Anmeldelse af en Bog, der som denne vil bryde
fuldstændig med det overleverede, maatte vokse op til en hel Bog,
om den skulde blive udtommeude; jeg vil forsoge at gjore endel
Bemærkninger ved de væsentligste Afsnit og dertil til Slut knytte
min Opfatning af Bogen i det hele.
I Lydlæren, der er 1 i forste Afdeling af forste Afsnit
(Etymologisk Teknik) af fors te Del, finder jeg straks Brud paa
Forfatterens eget Princip. Med dette kan man vel neppe sætte
sig hoiere iMaal i Lydlæren, end det, Curtius i sin græske
Grammatik har sat sig for Græskens Vedkommende «die
wesentlich-sten, die Sprache beherrschenden Gesetze und Neigungen zum
Bevvusstsein zu bringen» (Erlauter. etc. p. 34). Vil man ikke
noie sig med dette, men tage mere med og give et fuldstændigt
System for disse Love og Tilboieligheder, maa man aabent og
luldt ud tage Sprogsammenligningen lil Hjælp; ellers bliver der
Vilkaarlighed og Dunkelhed istedetfor Orden og Klarhed. Saa
tror jeg, det er gaaut Weisse. Han noier sig ikke med at
opstille de faktiske Lydlove, som kan erkjendes af Latinen selv,
men vil forklare disse ogsaa, hvor Forklaringen bliver
uforstaae-li« uden Henvisning til Sprogstammens Lydlove, og opstiller
Love, som man fra Latinens Standpunkt neppe kan mer end
ane, og forklarer altsaa ikke saadanne Former «efter det
behandlede Sprogs Analogier«. Desuden opforer han som
Kjends-gjerninger, hvad kun er Enkeltmands Paastand f. Eks. et ældre
palir |g 14,5 Anm. 1), at den anden p i prope er ulatinsk
ligeoverfor Superlativens c i proximus (ji 42 Anm.), ligesom han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
