Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
Onsdagsaften K1. 7 præeis kom Petrine efter Aftale
og hentede hende. Susanne havde dog allerede i sin
Utaalmodighed faaet Hat og Kaabe paa, og løb fra og
til Vinduet i utaalmodig Venten.
«Endelig !» raabte hun, da hun fik Øie paa Petrine.
Da Veninderne gik ud af Porten, stod det
skikkelige Bødkerpar og saa efter Susanne med en
høitidelig-vemodig Mine, som om hun ved dette
Theaterbesøg brød med det borgerlige Hus”s strenge,
værdige Traditioner for bestandig. Saa gik de stille
og hovedrystende ind igjen.
Da Veninderne stod i Thealerganpen hvem anden
skulde de da træffe end Jan Dankert, der ikvæld var
’endnu finere antrukken end selv hin Middag paa
Nygaard. Da han hilsende tog Hatten af, opdagedes,
at hans stride Haar havde faaet et vist flot Sving
ved at redes op i en sirlig Hanekam, og hans brune
Hals var omgivet af et Par Flipper, saa stive, at de
straks var rede til at skjære ham i Huden, hvis han
dreiede Hovedet, hvorfor han nu bar dette usedvanlig
kjækt og høit. Dertil bar han et Par sorte Uld-
handsker i Haanden.
Han begyndte, idet han krammede en Hlieaterslår
kat mellem Fingrene, at mumle noget om «God
Helse og godt Veir,» da Petrine rask afbrød ham.
«Jan Dankert skal sidde ved Siden af os, Susanne.
Det har du vel ikke noget imod. Han har seet
Theatret saa ofte bagfra, naar han der balte med
Maskineriet, at nu kan han have godt af engang at
se det forfra.»
Bø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
