Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
Hun lo. Jan Dankert smilte bifaldende, men
usikkert og saa paa Susanne, der blot nikkede adspredt.
Hendes Tanker var langt fra dem indei en anden Ver-
den. Hendes Øine hang ved den lille,.gustne Dørvogter,
der syntes hende en imponerende Skikkelse, som Be-
vogteren af Indgangen til hendes Drømmeland.
Da de omsider havde fundet sine Pladse — Jan
Dankert placeredes ved Susannes Side — begyndte
hun at gjøre nogle Bemerkninger til Petrine, men
yderlig sagte.
«Men hvorfor hvisker du saa?» spurgte forundret
Petrine. «Jeg kan jo neppe høre, hvad du siger.»
«Jeg vet ikke selv hvorfor; men her er saa frem-
med høitideligt,» svarede hun i samme uforstaaelige
lave Tone, og saa omkring sig som en ræd Fugl.
Siden, da hele Publikum var samlet, Lysene
straalede, og Forspillet til «Elverhøi» lød brusende
ud over dem, da blev hun sig selv igjen, og følte sig
ligesom løftet op af Bænken af lutter Feststemning
og Forventning.
Under Forestillingen undslap der hende flere Gan-
ge et naivt beundrende «Aa nei da !» for Eksempel ved
Alfernes Dans og ved Festmenuetten. Hun vendte
da de frydtindrende Øine mod Veninden, ventende
der at læse samme Begeistring; men denne, der
oftere havde været i Theatret, sad med en næsten
blaseret Ro og nedlod sig kun engang til at sige:
«Aaja, du; det er et ganske pent Stykke.»
Hvergang Susanne vendte Øinene til Jan Dankerts
Side, greb hun ham altid i at stirre paa hende, iste-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
