Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
os begge to, døde, da jeg var 10’» Aar gammel; men
jeg var forud for min Alder i Forstand og Kund-
skaber. Mor havde allerede holdt mig et Par Aar ,
i Skole og selv læst flittig med mig. Dagen før
hun sov hen, sad hun i Sengen og syede — aa, hvor
vel jeg husker det, hendes gulblege, udtærede Ansigt
med det sorte, let graanende Haar under den hvide
Kappe! — syede med en rystende Haand paa en sort
Kjole til mig, hendes sidste Kjærlighedsgave. Det var;
som om hun anede, at hun ikke havde længe tilbage; .
for hun syede med en nervøs Uro, som om hun vilde
arbeide sig bort fra den lurende Død. Ofte sukkede
hun ved sig selv: «Stakkers Barne mit, hvad skal
der bli af dig! Ene, forladt, med Skampletten
paa din Fødsel . . . Stakkers Barne mit!»
Da hun næste Dag var færdig med Kjolen, smilte
hun som en Engel, raabte paa mig med sin milde, ak,
nu saa svage Røst: «Kom hid til Mama! Hun vil
tale med dig.» Grædende nærmede jeg mig Sengen.
En dunkel Følelse, hvorpaa jeg ikke vidste Navn, en
Anelse om Sorg steg for første Gang: op i mit Barne-
hjerte. Hidtil havde jeg leket og sværmet som en
Sommerfugl henover Engen, trods vore fattige Kaar.
Jeg havde ikke savnet noget, ikke lidt noget; derfor
sørgede nok Mor; det var al hendes Tanke.
«Nu gaar Mama bort fra dig, elskede Barn; nu
synes Gud, jeg har lidt og sonet saalænge, at han i
sin Godhed vil ta mig til sig. Nei, du maa ikke
græde — der er deiligt som du ved i Himlen. Stakkers
Mama faar det der saa godt, og det vil du saa gjerne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
