Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jomfru Witzleben - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
ikke svigted én i nøden . . . Forresten havde
hun altid stået i den tro, at Witzleben under
sine gentagne ophold i Bremen havde sat »bar
net« lidt ind i affærerne — — —
Ud på dagen stod Marianne op og klædte
sig på. Men hendes gang, hendes bevægelser
var som en patients. Hun kendte sig så træt
og mat . . . Det var som om en tung byrde
hvilte på hende . . .
Da hørte hun et glædesrop fra køkkenet
nedenunder. Moderen havde ved Petrines hjælp
fundet øredubberne med de »ægte steinerne« i
boskassen, som netop skulde tømmes . . . Hun
havde sandsynligvis selv mistet dem der engang,
mens hun laved foder til hønsene.
Da middagsmaden endelig var færdig, und
slog Marianne sig for at deltage i den. Hun var
ikke rask, havde slet ingen appetit. Siden bragte
den lille Petrine hende neiende en kop melk og
et par smørrebrød op på hendes værelse. Det
var alt, hvad hun kunde nyde den dag.
Hun kunde så godt like Petrine, hvis for
skræmte mine efterhånden svandt ved Mariannes
venlige ord. I sit hjerte beklaged Marianne, at
det uskyldige, forældreløse væsen var kommet i
et hus som hendes moders.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
