Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jomfru Witzleben - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
Der var så lummert i Mariannes værelse.
Om aftenen, mens moderen og Petrine stelled i
køkkenet, listed hun sig übemærket ud af huset.
Hun gik den gamle vei, ned Dokkebakken, forbi
»Fastings minde«, nedover mod Puddefjorden . . .
Hun drev frem og tilbage dernede ved stranden,
indhyllet i et Wienershawl og med slør for an
sigtet. Ingen forbigående generte hende, veien
var øde og folketom. Kun den gamle fløtmand
med træbenet stod udenfor sin hytte og røg sin
aftenpibe.
Vinden havde lagt sig, det var fuldmåne,
og den stille, skumre Augustkvæld gennem
sivedes efterhånden af dens blide fortryllende
glans . . . Over den mørke fjord spandt måne
strålerne en gylden bro, og løvpartierne på Dams
gård lå underligt hemmelighedsfulde og hviskende
indunder fjeldet . . . Fra en båd på den anden
side af fjorden lød mandssang, som langsomt
døde hen og ligesom forenede sig med den høst
lige aftenstilhed , . .
Hun lagde ikke mærke til noget, hun hørte
kun bølgerne, der ensformigt susende slog mod
fjæren, for igen at dale . . . Det var som om*
hviskende, kærlige stemmer kaldte på hende der
ude fra sjøen . . .
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
