Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bladet.
Bladene gaar ud fra siden af en stængel eller dens grene.
Hvis alle er fæstet i forskjellig høide, kaldes de spredte
(aker-senep, heg o. fh); hvis derimod to og to er fæstet ret mod
hinanden i samme høide, er de modsatte (smaasmelde, tvetand),
og dersom tre eller flere sidder i samme høide, er de
krans-stillede (hvidveisens dækblade). Undertiden er alle bladene
samlet nede ved jorden; da kaldes bladene grandstillede eller
rodstillede (løvetand).
Bladene kan bestaa af tre dele, nemlig skeden, stilken
og pladen. Skeden omslutter stængelen helt eller delvis;
undertiden er den meget lang (havre), undertiden mangler
den ganske. Hos nogle planter er den omdannet til biblade
(tiriltunge, nyperose). Stilken kan ogsaa mangle, og da
kaldes bladet siddende. Hvis bladet kun har én plade, kaldes
det helt eller udelt, har det flere, kaldes det sammensat. Et
sammensat blad er finnet eller koblet; det er finnet, hvis
smaabladene er fæstet paa hver side af en midtstilk
(nyperose), men det er koblet, hvis smaabladene gaar ud fra samme
punkt (tiriltunge, hvidveis).
Bladpladen har ofte smaa indsnit i randen; bladet er da
tandet eller takket (heg). Naar ingen indsnit findes, er bladet
helrandet (smaasmelde). Er der større indsnit, kaldes bladet
fliget; et grundt fliget blad kaldes ogsaa lappet, et dybt fliget
delt (sisselrod).
I pladen sees aarer eller nerver. Hvis disse er ugrenede,
er bladet enten ligenervet, som hos havre, eller det er
bue-nervet, som hos liljekonval. Er nerverne grenede, biir bladet
enten fjærnervet, som hos heg, eller haandnervet, som hos
engsoleie.
Paa en og samme plante kan bladene være af forskjelligt
udseende. De nederste er ofte lidet udviklede og kaldes
lavblade (liljekonval). Løkskjællene er ogsaa lavblade. De
egentlige, fuldt udviklede blade kaldes løvblade. Paa
blomsterstilken eller ved dens grund sidder endelig dækblade
(smaasmelde, hvidveisens svøb, kurvdækket hos løvetand,
rakleskjæl-lene hos selje og havrens agner).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
