- Project Runeberg -  Lærebok i Planterigets Naturhistorie (Botanik) for Middelskolen / Femte Oplag /
52

(1898) Author: Olaf Alfred Hoffstad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

srnelde, hvitveisens svøp, kurvdækket hos løvetand,
rakle-skjællene hos selje og havrens agner).

Blomsten.

Blomstene kan enten være enlige eller samlet i
blomsterstande. Ved en blomsterstand forstaaes en samling
blomster der er fæstet til en fælles stængel, og som ikke er skilt
fra hinanden ved almindelige blade. Blomsterstanden er enten
enkelt eller sammensat. Av enkelte blomsterstande kan
merkes aks, klase, skjerm, kurv og kvast.

Akset har sittende blomster op efter en forlænget
stængeldel. Et kort aks kaldes ogsaa et hode (tiriltunge), og et
aks med énkjønnete blomster, og som efter avblomstringen
falder av som en samlet helhet, kaldes en rakle (selje).

Klasen har stilkete blomster op efter en forlænget
stængeldel (heg). Hvis blomstene ved grunden av klasen har længere
stilker end de i toppen, saaledes at alle blomster naar op
omtrent i samme høide, kaldes klasen en halv skjerm (åkersennep).

Skjermen har stilkete blomster som alle gaar ut fra
samme punkt (Marie nøklebaand).

Kurven har sittende blomster fæstet til en utvidet
stængeldel, som kaldes blomsterleie; utenpaa sitter dækblade,
som tilsammen danner kurvdækket (løvetand).

Kvasten har stilkete blomster og utmerker sig forøvrig
ved følgende: først dannes der en blomst i toppen av
stængelen; under denne gaar der ut to motsatte stilker som hver
ender i en blomst; under dem atter to stilker som ogsaa ender
i blomster. Dette kan gjenta sig flere ganger. Ved
forgre-ningspunktene sitter oftest dækblade (smaasmelde).

De sammensatte blomsterstande utmerker sig derved,
at de istedenfor enkelte blomster har nye blomsterstande, f.
eks. en klase hvis stilker bærer kurver, en skjerm hvis stilker
bærer nye skjermer (den sammensatte skjerm hos karve).
Hertil hører ogsaa havrens blomsterstand, som kaldes en top\ den
har smaaaks ordnet i en grenet klase.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:22:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/planterike/1912/0054.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free