Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
En fuldstændig blomst bestaar av blomsterdække,
støvbærere og støvveier. Alle disse dele er fæstet til en
stængeldel som kaldes blomsterbunden.
Blomsterdækket bestaar sedvanlig av to bladkredser,
bæger og krone, og kaldes da dobbelt. Det kaldes enkelt hvis
den ene av dem mangler eller de to bladkredser er hinanden
like i form og farve (hvitveis, liljekonval). Dersom
blomsterdækket helt mangler, kaldes blomsten nøken (selje). Bægeret
eller kronen kaldes sambladet hvis deres blade er vokset
sammen; i motsat fald er de fribladete. Er alle bæger- eller
kronblade ensdannede, siges bægeret eller kronen at være
regelmæssig, er de forskjellige, kaldes de uregelmæssige
(hvorledes er kronen hos åkersennep, tvetand, stedmorsblomst og
smaa-klokke, fribladet eller sambladet, regelmæssig eller
uregelmæssig?). Den uregelmæssige krone fører forskjellige navn:
læbe-krone (tvetand), ertekrone (tiriltunge) og tungekrone (løvetand).
Bægeret er i regelen grønt, i motsat fald kaldes det
farvet. Kronen er sedvanligvis farvet og utmerker sig tillike
ofte ved sin duft.
Støvbærerne er likesom bæger og krone omdannede
blade. Dette kan sees av de saakaldte fyldte blomster, f.
eks. roserne, hvis støvbærere er blit til kronblade. De smaa
blade hvorav støvbærerne dannes, kaldes støvblade.
Støvbærernes vigtigste del er støvknappen, som indeholder
blomsterstøvet. Støvknappen sitter oftest i toppen av en stilk, som
kaldes støvtraaden.
Støvveiene dannes ogsaa av blade, de saakaldte
frugtblade. De utgjør blomstens inderste bladkreds. Støvveienes
nederste del er frugtemnet, som indeholder et eller flere
frøemner. Ovenpaa frugtemnet findes i regelen en stilk, som
kaldes griffelen; i toppen av den er arret. -— Undertiden, f.
eks. hos furuen, danner ikke frugtbladene nogen lukket
beholder omkring frøemnerne, men disse sitter fæstet til
oversiden av frugtbladene, som er flatt utbredt. Saadanne planter
kaldes nøkenfrøete.
Blomster som mangler enten støvbærere eller støvveier,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
