Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Erfarings- og experimentalpsykologer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
ANATHON AALL.
H.-F. Kl.
at slite i lænken. Som altid i slike tilfælde kom det virkelige omslag
først med saadane motstandere som selv ydet positivt verk; den nye
tid for psykologien i Norge blev hitført av mænd som leveret
selvstændige arbeider av empirisk og experimental art og saaledes i
gjerning viste, at den retning de tilhørte var kaldet til at træde i den
av-lægse hegelske psykologis sted.
Hvad er det for arbeide, og hvad er det for mænd?
I Norge falder den første begyndelse til en naturvidenskapelig psyko- ,
logi meget tidlig. Norge har fostret den første filosofiske talsmand for
en evolutionistisk lære om menneskets avstamning, og en normand har
endnu før Fechner fremtraadte leveret en liten experimental psykologisk
studie. De to videnskapsmænd jeg her taler om, er Treschow og Christian
Boeck. Begge har riktignok bare gjort spæde tilløp i de nævnte
retninger, og virkningen av begges gjerninger blev ikke videre merkbar
utenfor en snæver hjemlig kreds. Men deres ydelse, saa liten hjælp de
hadde av forgjængere, er det allikevel verd at mindes med hæder,
ihvertfald i vort land. Om Treschow har det været talt før. I det
følgende nogen ord om den anden.
Christian Boeck, den samme som i 1844 uttalte sig saa strengt om
den spekulative filosofis uvæsen, har i virkeligheten, saavidt jeg ser, leveret
det første forsøk paa ved en exakt metode at bestemme den tid, som det
tar for at bevistheten skal reagere paa et sanseindtryk. Det sker i de
undersøkelser han refererte i sit alt før nævnte foredrag paa 7de
skandinaviske naturforskermøte i Kristiania i 1856 : »Hvorvidt er man istand
til at bestemme den tid, der udfordres for at udføre visse aandelige
funktioner?«
Det er allerede fortjenstfuldt at ha formuleret spørsmaalet. Sterk
tilskynding til det har han faat; navnlig maa han ha kjendt Helmholtz’
avhandling fra aar 1850: Ueber die Methoden, kleinste Zeittheile zu messen,
und ihre Anwendung fur physiologische Zwecke. Se Helmholtz’ Wiss.
Abh. II, 862 ff., navnlig side 878. Men Boecks maate at søke løsningen
paa er fortjenstfuld. Han skildrer i overensstemmelse med Helmholtz
(Wiss. Abh. II, s. 844 ff.) hvorledes man ved bruk av et kymografion
kan faa rent minimale tidsverdier grafisk optegnet, og søker nu paa
grundlag av experimenter og beregning at finde ut den psykologiske
tid for en bevisthetsproces. De størrelser han regner med maa delvis
korrigeres, en og anden verdi er noksaa hypotetisk fastsat, — forhold
som han selv er opmerksom paa. Men tilnærmelsesvis har han sikkert
kommet til de rette verdier, og de punkter han undersøker, likesom de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
