8 »Hvad er der kommet?« spurgte Endrus forundret. »At jeg blev gode Venner med nogle Klassekammerater, som jeg ellers ikke vilde have søgt Omgang med,« tilstod Viktor. »Er de da daarlige Fyre?« »Ja vist! Bagefter fandt jeg ud af, at der ikke var noget ved dem; men saa var det for sent, og jeg kunde ikke blive dem kvit. De er saamænd lystige nok og gode Kammerater, det maa man lade dem. Naa, af dem har jeg lært at ryge og drikke saa godt som nogen; men jeg havde jo ingen Anelse om, at den Slags kostede saa mange Penge.« »Aah hvad? Din Far har jo Penge nok,« mente den anden. »Jamen han vil blive rasende, naar han hører, at jeg har Gæld, og det har jeg — saa stor, at jeg umulig kan betale den af med mine Lommepenge de første Par Aar.« Endrus kløede sig eftertænksom i Hovedet. »Ja, det er jo fælt nok,« indrømmede han. »Men hvordan kunde du ogsaa — —%« »Det er kommet saadan lidt efter lidt. Jeg har knap mærket, hvordan den ene lille Post føjede sig til den anden. Og paa een Gang var det blevet til 80 Kroner.« »80 Kroner/« Endrus lod en lang Fløjten høre. »Ja du, men det værste er, at de andre ikke er et Haar bedre stillet end jeg. Saa fra den Kant kan jeg ikke vente Hjælp. Og den Mand, vi holdt vore Sammenkomster hos, har truet med at melde os, hvis vi ikke kan betale efter Ferien. Saa bliver vi smidt ud af Gymnasiet lige med det samme. «