9 »Sæt dig dog ikke graa Haar i Hovedet for den Sags Skyld,« trøstede Endrus sin nedslaaede Kammerat, »din Fader giver dig saamænd nok Penge, naar du fortæller ham Sammenhængen.« »Nej, du kender ham kun daarligt. Han vilde blive ude af sig selv, hvis han hørte Historien. Jeg prøvede paa at sige ham det i Gaar, og han blev helt alvorlig, skønt han kun troede, det drejede sig om et Par Kroner. Og nu har jeg slet ikke Mod til at fortælle ham, hvordan det egentlig staar til. — Men lad os tale om noget andet. Du har jo været i Rusland, siger Folk. Var det hos dine Slægtninge? Søgte du Arbejde der? Hvordan gaar det til, at du er her igen?« Endrus tøvede med at svare. »Aah, det er saamænd ikke noget at fortælle om,« mente han endelig. »Jo vist! Du ved, hvor gerne jeg hører dine Eventyr. De er saa spændende.« Endrus slog en støjende Latter op. »Ja, det er ogsaa morsommere at høre det fortalt end selv at opleve det,« sagde han. »Naa, kør saa med Lammene! Hvorfor er du her igen, og hvor arbejder du? Hvorfor blev du ikke ved Grænsen?« spurgte Viktor. »Jeg har kun været her i tre Uger og arbejder paa Værkstedet, hvor Dykkerredskaberne bliver gjort i Stand,« fortalte Endrus. »Først prøvede jeg paa at blive Dykker; men jeg kunde ikke holde det ud, skønt jeg da ellers er kraftig nok. Derfor drog jeg igen til Grænsen. Ved at smugle kan man i een Nat tjene mere end ellers i et helt Aar.«