20 jo nok, hvor mange Planer jeg havde, og der var maaske ogsaa blevet noget af dem, hvis min Fader ikke havde mistet de Par Tusind Kroner, han havde sparet sammen. De stod i Forretningen hos min Onkel i Kønigsberg, men han gik fallit, og Fars Penge gik ogsaa i Løbet. Vi er syv Børn hjemme, ved du, og saa kan du nok tænke dig til Resten. Der hjalp ingen kære Mor. Jeg maatte finde en Stilling, hvorved jeg hurtig kunde tjene noget, og som ikke kostede ret meget at blive uddannet til. Jeg bor nu hjemme, det er billigere, end om jeg boede et fremmed Sted, og skønt jeg kun er seksten Aar, tjener jeg dog allerede ikke saa lidt.« Alt dette sagde han stilfærdigt og ligefrem; men Viktor mærkede godt, hvor stor Umag det kostede ham at tale saa roligt om sit fejlslagne Haab. »Det glæder mig, at man tror, jeg synes om Arbejdet,« blev Frederik ved. »Jeg vilde for alt i Verden ikke have, at Far skulde vide, hvor stor Overvindelse det koster mig at trække i Dykkerdragten. Og saa er der eet endnu,« fortsatte han, »du aner ikke, hvor pinligt det er at blive undersøgt, hver Gang vi gaar fra Borde. Opsynet skal passe paa, at vi ikke stikker noget af Ravet i Lommen.« Han tav, mens Blodet skød op i hans Kinder. »Aah, Frederik, det kan jeg da fri dig forl« udbrød Viktor glad. »Naar jeg kun siger det til Far, slipper du straks for Undersøgelsen.« »Nej, paa ingen mulig Maade,« imødegik Frederik. »Jeg vil ikke have noget forud for mine