21 Kammerater. Og du maa love mig aldrig at fortælle nogen det, jeg her har sagt dig. Det maa du love mig!« »Frederik, du er det prægtigste Menneske, jeg kender,« udbrød Viktor og greb hans Haand. »Aah, lad være. Men fortæl mig nu, hvordan det er gaaet dig.« Viktor havde ikke meget at fortælle, han vilde for ingen Pris lade Frederik høre noget om sine Dumheder i Berlin. Lidt efter lagde Frederik sig til at sove, og Viktor satte sig ved Siden af ham og kiggede i Avisen, som han havde stukket i Lommen, da han gik hjemme fra. Til sidst blev han ogsaa søvnig og begyndte at nikke, indtil han med eet skræmmedes ved Raabet: »Werner! Det er Deres Tur!« Mandskabet stod rede med Dykkerdragten, og Frederik for i Vejret med et Ryk. »Farvel, Viktor, paa Gensyn!« Kort efter forsvandt han atter i Dybet. TREDIE KAPITEL. Skib i Nød. »Tut — Tut — Tut!« Viktor sad ved Bordet og skrev paa et Brev til sin Kammerat Henrik i Berlin. Nu sprang han op og lyttede. »Tut — Tut — Tut,« lød det atter.