37 FEMTE KAPITEL. Skyldig? »Men Dreng dog, hvordan er det, du ser ud?« spurgte Direktør Hellwig ræd, da han næste Morgen opdagede Sønnen, som stille var kommet ind i Stuen. Viktor var ogsaa helt sløj, bleg i Aasynet og med sorte Ringe under Øjnene. »Jeg har Hovedpine og kan vist ikke spise noget,« svarede Drengen sky. »Ellers er der ingen Ting i Vejen.« »Du bliver da vel ikke syg for mig?« spurgte Faderen ængstelig. »Gaa hellere i Seng. Du har jo Feber og ser forfærdelig daarlig ud.« »Aah nej, jeg vil saa nødig i Seng. Det gaar nok over,« forsikrede Viktor. »Nu skal jeg drikke min Te.« »Du har ikke kunnet taale Ophidselsen i Gaar,« blev hans Fader ved. »Men jeg har en glædelig Nyhed at fortælle dig. Den russiske Kaptajn er fundet i Nat af din Ven, Frederik Werner, og tænk, hvor mærkeligt, Kaptajnen levede endnu. Han var afmægtig af Udmattelse; men Doktoren siger, der er ingen Fare paa Færde, og i Morgen vil han være helt rask igen. — Viktor, hvad er det?« afbrød Hellwig sig selv og sprang op. Viktor havde tabt sin Teske, som klirrende faldt ned paa Tallerkenen. Ligbleg stirrede han frem for sig, saa faldt han pludselig sammen. Trods Drengens Modstand bar hans Fader ham oven paa og lagde ham i Seng.