Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
FEMTE KAPITEL.
Skyldig?
»Men Dreng dog, hvordan er det, du ser ud?«
spurgte Direktør Hellwig ræd, da han næste Morgen
opdagede Sønnen, som stille var kommet ind i
Stuen.
Viktor var ogsaa helt sløj, bleg i Aasynet og
med sorte Ringe under Øjnene.
»Jeg har Hovedpine og kan vist ikke spise
noget,« svarede Drengen sky. »Ellers er der ingen
Ting i Vejen.«
»Du bliver da vel ikke syg for mig?« spurgte
Faderen ængstelig. »Gaa hellere i Seng. Du har
jo Feber og ser forfærdelig daarlig ud.«
»Aah nej, jeg vil saa nødig i Seng. Det gaar
nok over,« forsikrede Viktor. »Nu skal jeg drikke
min Te.«
»Du har ikke kunnet taale Ophidselsen i Gaar,«
blev hans Fader ved. »Men jeg har en glædelig
Nyhed at fortælle dig. Den russiske Kaptajn er
fundet i Nat af din Ven, Frederik Werner, og
tænk, hvor mærkeligt, Kaptajnen levede endnu.
Han var afmægtig af Udmattelse; men Doktoren
siger, der er ingen Fare paa Færde, og i Morgen
vil han være helt rask igen. — Viktor, hvad er
det?« afbrød Hellwig sig selv og sprang op.
Viktor havde tabt sin Teske, som klirrende faldt
ned paa Tallerkenen. Ligbleg stirrede han frem
for sig, saa faldt han pludselig sammen.
Trods Drengens Modstand bar hans Fader ham
oven paa og lagde ham i Seng.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Jun 1 10:22:05 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ravdykker/0043.html