49 Haand, »saadan ser ingen ud, der lige har øvet en Forbrydelse.« Frederik svarede ikke, men sukkede kun. »Eller hvis han havde hørt, hvad du sagde til mig om Bord paa Vraget,« blev Wladislaw ved. »Aah, Frederik, hvis du ikke havde talt saa kønt til mig, da havde jeg været død, og stakkels Far ene i Verden.« »Javist, det glemmer vi aldrig, Frederik,« sagde Kaptajnen. »Det er ogsaa grueligt, at den fjollede Betjent skulde falde paa at nære Mistanke til ham.« Kaptajnens og Wladimirs Tro paa hans Uskyldighed, trøstede Frederik; men det var tungt at vide sig mistænkt. Ogsaa Viktor hørte den store Nyhed, dog ikke af sin Fader. Direktøren vilde med Vilje ikke fortælle det hjemme, han ængstedes for, at det skulde ophidse den syge Dreng. Men den skikkelige Lise udmalede alle Enkeltheder for Viktor uden at ane, hvilke Kvaler han led derved. Drengens Samvittighed lod ham hverken Rist eller Ro hele Dagen og den forfærdelig lange Nat. Han kæmpede med sig selv for at faa Mod til at tilstaa, men — stadig kæmpede han forgæves! SJETTE KAPITEL. I Værtshuset. Den samme Aften gik det livligt til i Ravbyens Værtshus. Baade Fiskere, Arbejdere og Dykkere Ravdykkeren. 4