51 »Op med en af dine Historier, Knøs,« faldt en gammel Fisker ind. »Jeg giver en Omgang Øl, naar du vil spinde en Ende.« Det unge Menneske syntes nok om at være Genstand for de ældres Opmærksomhed, og hans tvære Mine gav Plads for et smørret Grin. »Javel vil jeg spinde en Ende,« gentog han og tog en Slurk af Kruset. »Hør nu efter. Det var akkurat i Dag for to Maaneder siden, at jeg var over Grænsen hos en gammel Kending, der hedder Ivan Orgoff. Han er egentlig Bissekræmmer og driver saadan Handel hist og her, I fatter nok — just ikke altid om Dagen. Hans Hytte ligger da ogsaa i en øde Egn, tilstrækkelig langt fra Snushanernes Bolig i Landsbyen, saadan at de ikke altid kan være paa Færde og holde Øje med hans Kælder. Med ham og hans Venner har jeg mangen Nat vandret over Heden og bragt mangen god Slump Smuggods til vore Landsmænd. Men da jeg denne Gang kommer til Ivan, ser han helt melankolsk og trist ud. »Hvad fejler dig?« spørger jeg. »Aah, jeg er netop i Færd med at lave mig i Stand til en Jordefærd,« svarer han og tager sine Kisteklæder ud af Skabet. »Men dog, din gamle Moder er da ikke kreperet?« spørger jeg. »Ih, nej — det er en god Ven, en Brændehugger oppe fra Storskoven,« siger han og peger i det samme hen i et Hjørne af Stuen. »Der staar hans Kiste, og om et Øjeblik er Kammeraterne her for at bære den over Grænsen. 4%