Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
»Op med en af dine Historier, Knøs,« faldt
en gammel Fisker ind. »Jeg giver en Omgang
Øl, naar du vil spinde en Ende.«
Det unge Menneske syntes nok om at være
Genstand for de ældres Opmærksomhed, og hans
tvære Mine gav Plads for et smørret Grin.
»Javel vil jeg spinde en Ende,« gentog han og
tog en Slurk af Kruset. »Hør nu efter. Det var
akkurat i Dag for to Maaneder siden, at jeg var
over Grænsen hos en gammel Kending, der
hedder Ivan Orgoff. Han er egentlig Bissekræmmer
og driver saadan Handel hist og her, I fatter nok
— just ikke altid om Dagen. Hans Hytte ligger
da ogsaa i en øde Egn, tilstrækkelig langt fra
Snushanernes Bolig i Landsbyen, saadan at de
ikke altid kan være paa Færde og holde Øje med
hans Kælder. Med ham og hans Venner har jeg
mangen Nat vandret over Heden og bragt mangen
god Slump Smuggods til vore Landsmænd.
Men da jeg denne Gang kommer til Ivan, ser
han helt melankolsk og trist ud.
»Hvad fejler dig?« spørger jeg.
»Aah, jeg er netop i Færd med at lave mig i
Stand til en Jordefærd,« svarer han og tager sine
Kisteklæder ud af Skabet.
»Men dog, din gamle Moder er da ikke
kreperet?« spørger jeg.
»Ih, nej — det er en god Ven, en
Brændehugger oppe fra Storskoven,« siger han og peger
i det samme hen i et Hjørne af Stuen.
»Der staar hans Kiste, og om et Øjeblik er
Kammeraterne her for at bære den over Grænsen.
4%
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Jun 1 10:22:05 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ravdykker/0057.html