55 det, var det umuligt at opdage noget mærkeligt ved ham« »Han lugter fælt af Spiritus,« ytrede Tolderne adskillige Gange, naar de kiggede ind i Vognen til ham, og Kusken svarede da altid: »Han er ogsaa fuld, den gamle Gris! Han drikker som en Svamp; men han har Raad til det, og det er hans eneste Glæde i Livet!« Alle lo af Arbejderens Fortælling, og Værten spurgte: »Hvor længe gik det uden Opdagelse?« »Aah, i flere Maaneder, indtil en Gang en af Toldmændene i Kaadhed gav den fulde Herre et Puf — saa røg baade Kabuds og Hoved af ham paa een Gang! Og sikken Redelighed, der saa blev!« »Men har I hørt Historien om den russiske Matros?« spurgte en gammel Fisker fra Nabosognet. »Hvad er der med ham?« »Jo, det var en af Matroserne fra Skonnerten, der strandede forleden,« blev Fiskeren ved. »Hos os var der ogsaa drevet en skibbrudden i Land, og Matrosen var sendt over af Kaptajn Demikoff for at se, om det var en af Kammeraterne. Det var det ogsaa og oven i Købet Fyrens egen Broder. Og som han saa staar der, tørrer han en Taare bort og siger: »Det er den sidste af mine Brødre. Den anden er ogsaa borte, og det er endda kun fem Uger siden.« Jeg spidsede jo Øren for at høre mere, og da han taler Lithauisk, og jeg ogsaa kan lidt russisk, fik jeg hele Historien.