56 Den anden Broder havde arbejdet i Preussen og tjent en køn Slump Penge. Han vilde saa hjem til Forældrene i Russisk-Lithauen, men vilde slippe for at betale Pas og alt det ved Grænsen. Saa fik han fat i en ung Fyr, der var kendt med Egnen, og som skulde føre ham en Genvej. Men den stakkels Mand naaede aldrig hjem. Forældrene ventede ham Dag efter Dag forgæves. Til sidst fandt de ham død i en Mose. Ur, Penge — alt var væk! Hans Fører har sikkert udplyndret ham og dræbt ham.« »Har man ikke nappet Føreren?« — »Blev han fanget?« lød det fra de andre. »Nej, det var paa den russiske Side, og Russerne vilde ikke have alt det Vrøvl for en Arbejders Skyld. Sagen blev dysset ned. Politiet mente, de havde været fulde begge to og havde forfejlet Vejen. Og Embedsmændene trak kun paa Skuldrene, da de hørte, at Arbejderens Værdisager var stjaalne.« En kort Tavshed fulgte. »Mon det nu ogsaa er sandt? Endrus, du har nylig været ved Grænsen, hvad mener du?« spurgte en af Mændene. »Jeg kender ikke et Ord til det,« svarede Endrus, der atter var faldet tilbage i sin sædvanlige Muthed. »Vi kan selv høre det af Matrosen,« mente en anden. »Han har lovet at komme herover.« Endrus legede med sin Urkæde. »Jeg har ikke Tid mere i Dag. Jeg maa gaa,« sagde han kort. »Jeg har truffet Aftale, . . . saa