58 Han lagde det paa Bordet; men ingen af de tilstedeværende meldte sig som Ejermand. »Stakulis har nok tabt det, da han rejste sig saa hastigt før,« mente en af Fiskerne. »Giv Værten det; Endrus spørger nok efter det i Morgen.« I det samme traadte den russiske Matros hen til Bordet, greb Uret og raabte med funklende Øjne: »Hvem tilhører det Ur? Hvis er det?« »Ingen af os,« svarede en af Fiskerne paa Russisk. »Endrus Stakulis har rimeligvis tabt det,« sagde en anden. »Hvem er Endrus Stakulis? Hvor bor han? Hvordan ser han ud?« spurgte Matrosen hastigt. Fiskeren forklarede ham det saa godt, han kunde. »Du kan sagtens gøre dig forstaaelig for ham. Han taler flydende Russisk og Lithauisk og hører hjemme ved Grænsen,« oplyste han. »Men lad nu det dumme Ur være, sæt dig her hos os og faa noget at drikke.« Russeren rystede paa Hovedet. »Nej — ikke drikke — klart Hoved — klart Blik — betale Uret.« »Han vil købe det af Endrus og vil være klarhovedet for ikke at blive snydt af ham,« forklarede Fiskeren sine Bordfæller. »Er der for Resten noget særlig fint ved det Ur? Det synes jeg ikke.«